Danmark

Henter grøn inspiration på hospital i København

Solceller, elbiler og andre miljøtiltag var på programmet, da naalaakkersuisoq for natur, miljø og Energi kom forbi den københavnske vestegn på inspirationstur

Mala Høy Kúko henter inspiration i udlandet, når det gælder grønne løsninger

- Wauw! Naalakkersuisut-medlemmet Mala Høy Kúkos reaktion var ikke til at tage fejl af, da han fra mødelokalets vinduer kunne se ud over et af Danmarks største solcelleanlæg.

Grøn omstilling
Hvidovre Hospital byggede anlægget for et års tid siden for at bidrage til en fælles regional omstilling til ’det grønne’.

Læs: Til topmøde om grøn energi

Landsstyremedlemmet og en mindre delegation besøgte på deres tur blandt andet Bruxelles, Samsø, DTU i Lyngby og altså Hvidovre Hospital, hvor de fik en introduktion til både hospitalets og Region Hovedstadens bæredygtige ambitioner.

Erfaringer med hjem
På hospitalet blev delegationen mødt af teknisk chef Christian Johansen og miljøleder Lars Munch Reul, som tegnede og fortalte om de forskellige bæredygtige initiativer, som man arbejder med på hospitalet i øjeblikket.

- Det var spændende at have officielt besøg fra Grønland. Både landsstyremedlemmet og hans embedsfolk viste stor interesse for vores forskellige projekter. De var meget optaget af vores erfaringer med de enkelte tiltag og muligheden for at bringe nogle af initiativerne med tilbage til Grønland, siger Christian Johansen om besøget.

Læs: Nukissiorfiit tester grøn energi i Igaliku

El-biler
El-bilisme var også et tema på mødet. Det regionale el-bilsekretariat Copenhagen Electric præsenterede landsstyremedlemmet for visioner og erfaringer med elektrificering af både offentlig og privat transport. Et interessant projekt for Grønland, hvor en biltur i Nuuk ofte er på maksimalt 10 kilometer og derfor let kan foretages i el-bil.

Powered by Labrador CMS