Uummannaq

Hellefiskere dumpede fangst i protest

En fisker fra Nugaatsiaq optog en film af, hvordan han dumpede sin fangst, og delte den på sociale medier.

Det skete i protest over, at han ikke havde fået lov at indhandle den.

Fisker- og fangerorganisationen KNAPK ser med betænkelighed på misæren:

- Det er en rigtig dårlig måde at gøre det på, for det kan have store konsekvenser for andre fiskere, siger formand Henrik Sandgreen.

Han opfordrer til, at fiskerne på forhånd sikrer sig, at de kan indhandle deres fangst, inden de tager ud på havet.

Fiskerne ved Uummannaq har klaget over begrænsede muligheder for indhandling i to måneder, siger KNAPK-formanden. Royal Greenlands fabrik i Ummannaq er pt. lukket på grund af ombygning. Fiskerne kan derfor kun indhandle til indhandlinsskibet, der hurtigt bliver fyldt. Fabrikken åbner efter planen i slutningen af november eller starten af december.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her:

Powered by Labrador CMS