Gå til hovedindhold

Hash-tiltalte risikerer at miste biler, båd og it-udstyr

Hvis de syv tiltalte bliver dømt i sagen om hashindsmugling, der vurderes til at være en af de største sager i Grønlands historie, står anklagemyndigheden klar med en omfattende liste over værdier, som man ønsker at konfiskere.

Kontant ønsker man at de syv samlet set afleverer mindst 9,5 millioner kroner, som anklagemyndigheden anser for at være det minimale udbytte fra hashindsmuglingen. Beløbene fordeler sig fra ”ikke under 250.000 kroner” til ”ikke under fire millioner kroner”.

Storforbrugere

Desuden bugner konfiskatiionslisten af udstyr, der vidner om, at nogle af de tiltalte har haft et forbrug ud over det normale.

Det fremgår af det anklageskrift, som de tiltalte netop er blevet forkyndt.

For en enkelt af de tiltalte lyder konfiskationskravet på en enkelt mobiltelefon. Andre skal typisk have hashvægte, vakuumpakker, latexhandsker og andet narkoudstyr konfiskeret.

Andre af de tiltalte har tilsyneladende levet et liv, der vidner om, at man har haft råd til kostbare biler og it-udstyr.

Biler og rubiner

En Toyota Landcruiser og en Audi A6 ønskes inddraget samt rifler, ammunition, iPads, MacBooks, både, mobiltelefoner, rubiner, drone, snescooter, ATV og cross maskine for blot at nævne nogle af de ejendele hos de tiltalte, som man mener udgør en værdi.

Retssagen begynder den 16. april ved Sermersooq Kredsret i Nuuk.

LÆS OGSÅ: Hash-sag: Postansatte havde central rolle
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER