Ny rapport om hjemløse

Hash lokker unge til Danmark

Der bliver flere unge hjemløse grønlændere i Danmark og betydeligt flere med et hashmisbrug, viser ny rapport

Rygning
Hashmisbruget blandt unge, hjemløse grønlændere i Danmark er enormt. To tredje dele er afhængige

30-40 kroner for et gram hash. Det er 20 gange billigere end i Grønland og er medvirkende til, at unge forlader hjemlandet og i stedet udvandrer til Danmark.

Mange af dem ender ikke kun i et voksende misbrug, men desværre også i hjemløshed.

Ifølge en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, er 400 grønlændere i øjeblikket uden en fast bopæl i Danmark. De er henvist til at overnatte på herberge, i varmestuer, hos tilfældige bekendte eller slet og ret på gaden.

En stor del af dem ender i Aalborg. Her har mere end hver fjerde hjemløs (28 procent) af grønlandsk oprindelse.

Ifølge den nye hjemløse-rapport har 66 procent af de hjemløse grønlændere i Danmark et hashmisbrug.

- Siden vores sidste kortlægning for to år siden er andelen med et hashmisbrug steget markant blandt grønlænderne. I 2013 udgjorde det 49 procent, så der er altså sket en stigning på 17 procentpoint, fremhæver forskerne bag rapporten.

Læs om de voksende gruppe unge hjemløse i Aalborg i AG nummer 39, som du kan læse elektronisk her:

Powered by Labrador CMS