handicappede

Handicappede skal ikke længere være kastebold

Bedre vilkår for handicappede på vej

Nick Nielsen, naalakkersuisoq for uddannelse
Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og ligestilling Nick Nielsen fra Siumut

- Det er afgørende, at den handicappede ikke oplever at blive kastebold mellem forskellige offentlige instanser, som prøver at placere ansvaret hos hinanden. Kommunen og selvstyret - typisk repræsenteret ved en uddannelsesinstitution i disse tilfælde - skal samarbejde med udgangspunkt i at skaffe den bedst mulige løsning for den berørte. Den handicappede skal med andre ord sættes i centrum.

Sådan lyder det fra Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Naalakkersuisut har til forårssamlingen i Inatsisartut i 2015 forpligtet sig til at udarbejde en strategi og handleplan for uddannelse og opkvalificering af personale på handicapområdet, der skal være med til at sikre, at handicappede vil blive mødt af uddannet personale til at bistå disse med kvalificeret vejledning, hjælp og pleje.

Se billeder: Botilbud til unge med autisme indviet i Nuuk

Læs mere i: Martha åbner nyt botilbud til unge med autisme

Naalakkersuisut ønsker at lave en plan for, hvilke uddannelses- og erhvervsmuligheder Grønland fremadrettet skal tilbyde handicappede.

- Tilrettelæggelse af den handicappedes livs- og uddannelsesforløb skal ske med udgangspunkt i den enkeltes styrker og svagheder, men også med en erkendelse af, at vi med vores befolkningsstørrelse og vidtstrakte geografi, ikke kan tilbyde alle tilbud og services alle steder. At opnå de bedst mulige forhold for den enkelte kan derfor være forbundet med en påkrævet geografisk mobilitet og den handicappede og dennes familie må være bevidste om, at dette kan medføre ophold uden for hjembyen eller bygden - på samme vis, som unge allerede i dag rejser fra hjemmet for at tage uddannelse i andre byer, lyder det fra Naalakkersuisut i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS