Onsdag, september 27, 2017 - 06:00

Halvdelen af havstigningen kommer fra den grønlandske indlandsis

Foto: Toke Brødsgaard
Forskerne er ved at have et klart billede af, hvor hurtigt indlandsisen smelter.
 

Den grønlandske indlandsis er den enkeltstående kilde, der bidrager mest til at verdenshavene stiger.

Omkring halvdelen af den stigning af vandstanden fra smeltende is, som man har kunnet iagttage de senere år, stammer fra indlandsisen alene. Det er markant mere end det væsentligt større Antarktis.

Store temperaturstigninger
I tal er det knap 300 gigatons is, som de grønlandske gletchere taber år efter år. Det svarer til en terning, der er omkring syv kilometer på hvert led. Indlandsisen bidrager således til, at verdenshavene stiger med 0,6 mm hvert år.

Forskningsprogrammet PROMICE har bidraget til at kortlægge i detaljer hvordan isen smelter. En viden, der har afgørende betydning for, at klimamodellerne, der skal forudsige den fremtidige udvikling, bliver stadig mere nøjagtige.

LÆS OGSÅ: - Et unikt sted med mennesker og is

Baggrunden for den kraftige afsmeltning er, at temperaturen i Arktis og Grønland stiger dobbelt så hurtigt som i det globale gennemsnit.

- Det er i overenstemmelse med modellernes forudsigelser, at temperaturen stiger kraftigere i Arktis. Det der har overrasket os er, hvor hurtigt det sker samt hvor meget indlandsisen smelter, siger Signe B. Andersen, leder af afdelingen for Glaciologi og Klima på GEUS.

Sætter brikkerne sammen
Som følge af PROMICE-projektet, der har kørt i ti år, kan forskerne nu næsten dag for dag følge med i, hvor meget indlandsisen svinder og tiltager hen over året. Til det formål bruger de et netværk af vejrstationer på indlandsisen.

Ved hjælp af satelitter og GPS følger de isens bevægelser. Og målinger med laser og sonar fra fly, giver et billede af isen tykkelse ved gletcherportene. Derudover er de dykket ned i historisk materiale  med blandt andet målestave, og har herfra kunnet rekonstruere udviklingen fra de seneste årtier.

Ud fra de puslebrikker har de nu stykket et ret godt billede sammen af, hvor hurtigt temperaturerne stiger og hvor meget is, der tabes hvert år.

LÆS OGSÅ: Den gamle mand og isen

Usædvanligt år
Netop i år bød på en overraskelse. For første gange side årtusindeskiftet taber isen ikke masser, men forøger den muligvis endda. Det skyldes denne vinters usædvanligt store snefald. Dette ændrer dog ikke på det overordnede billede, da den slags udsving er forventet.

Samlet har forskerne nu stadig bedre modeller for, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Og en af de ting, der sker er, at temperaturen de næste år vil fortsætte med at sige uanset, hvad vi gør.

Forsinkelse
De første 20 til 30 år vil temperaturen næsten stige lige så hurtigt, hvis klimaaftalen fra Paris bliver ført ud i livet, som hvis vi ikke gør noget. Først herefter vil begrænsningen af CO2 udslippet slå igennem på temperaturen og dermed afsmeltningen af indlandsisen.

- Der er en forsinkelse af virkningen af en begrænsning af udslippet. Men forskellen på at gøre noget og ikke at gøre noget vil blive stadig større, jo længere vi kommer ud i fremtiden, forklarer Signe B. Andersen
 

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit