fiskeri

Halibut Greenlands regnskab viser et overskud på 46 millioner kroner

Hellefisk producenten der primært ejes af fiskere, kom ud af 2015 med et overskud på 45,9 millioner kroner før skat

Halibut Greenland
Halibut Greenlands fiskefabrik i Ilulissat

Halibut Greenlands årsregnskab for 2015 påviser et solidt og forbedret resultat.

Selskabet fik et overskud på 45,9 millioner kroner før skat, og et resultatet efter skat er på 30,2 millioner kroner. Selskabet har bidraget med samlet 43,8 millioner kroner til landskassen og den kommunale pengekasse.

Overskudsgraden for selskabet udgør 21,1 procent, hvilket betragtes som særdeles tilfredsstillende, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Forbedring i omsætningen
Halibut Greenland har i 2015 haft en omsætning på 201,2 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 56,4 millioner kroner i forhold til året før.

I 2015 har Halibut Greenland udbetalt 108,7 millioner kroner til fiskere og til produktionsmedarbejdere i lønninger, her er der også en markant forbedring på 20,9 millioner kroner i forhold til sidste år.

Læs: Halibut Greenland dropper dette års makrelfiskeri

Godt fiskeri
- Baggrunden for de gode resultater er blandt andet, at selskabets leverandører har haft et godt fiskeri og en gunstig dollarkurs. Kerneforretningen har været veldrevet i det man har haft fokus på at producere kvalitetsprodukter, omkostningsstyring og løbende optimering, lyder det fra direktør Niels Thomsen.

Gennemsnitligt antal medarbejdere har i 2015 været 67, 15 flere end i 2014. Direktøren fremhæver, at selskabet har i nogle perioder mangler arbejdskraft, men at der er en god kerne af produktionsmedarbejdere, som loyalt arbejder året ud.

Nye landanlæg
- De seneste par års gode resultater viser, at selskabets fokus på vækst og udvikling skal fortsætte. Derfor vil der i regi af datterselskaber og associerede selskaber etableres nye landanlæg. Ved etableringen af disse nye landanlæg vil lokale fiskere altid have mulighed for at blive anpartshavere, siger direktør Niels Thomsen.

Læs: Halibut: Alle er velkomne på vores tre nye fabrikker

Læs også: Direktør i Halibut: Vi er ikke en pengetank

Powered by Labrador CMS