Nordgrønland
Halibut Greenland fik flot fremgang i 2014
Den store konkurrence indenfor fiskeindhandling i 2014 har givet større aktivitet for Halibut Greenland, og selskabet får solid opbakning fra mange fiskere
På trods af den største konkurrence inden for fiskeriet nogensinde i Nordgrønland har 2014 været et rigtig godt år for fiskefabrikken Halibut Greenland i Ilulissat, der i 2014 havde en omsætning på over 100 millioner kroner. I 2013 var omsætningen på 92 millioner kroner.
Det er Niels Thomsen, der er direktør for Halibut Greenland, som fortæller om det gode år med fremgang, men han er dog meget hemmelighedsfuld omkring selskabets succes i år af frygt for, at konkurrenterne vil kopiere opskriften for god forretningsførelse.
Han siger, at resultaterne for selskabet på mange områder aldrig har været bedre, men han udlader dog igen at uddybe, hvad der står bag selskabets gode resultater.
Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her: