Gå til hovedindhold

Hærværk og tyveri ved lystbåde

Der stjæles mad, drikkevarer, kikkerter og rifler i lystbådene i hovedstaden

Når folkeskolerne holder sommerferie, er der hvert år problemer med, at der bliver stjålet mad og drikkevare i bådene ved Iggiaa i Nuuk.

- I de seneste 14 dage har vi oplevet mange tyverier, når det begynder at blive mørkt. Der bliver fyldt poser med mad, kan vi se på overvågningskameraerne, siger Ujarak Kreutzmann fra Godthåb Bådeforening til den lokale tv-station Nuuk TV.

Det er unge og voksne, der stjæler og laver hærværk, siger han.

Skærpet overvågning
Derfor har bådforeningen nu en nattevagt, der sidder og holder øje med overvågningskameraerne.

- Så snart vi ser nogen ved broerne, ringer vi til politiet. Så må vedkommende forklare, hvad personen laver ved bådene om aftenen, siger Ujarak Kreutzmann til Nuuk TV.

Det er ikke kun mad, som tyvene går efter i bådene. Også kikkerter og rifler bliver stjålet.

Sisimiut: Politiet har travlt med bådtyve og hærværk

Se indslaget fra Nuuk TV under denne tekst

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER