saputi

Hæder for modig indsats

Tre besætningsmedlemmer på inspektionsfartøjet Knud Rasmussen modtog medalje for at redde 33 besætningsmedlemmer på en canadisk trawler

Saputi ramte et isfjeld i Davisstrædet og tog vand ind i lastrummet tilbage i 2016. Tre besætningsmedlemmer på inspektionsfartøjet Knud Rasmussen modtog medalje for at redde 33 besætningsmedlemmer på den canadiske trawler

Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen blev i februar 2016 indsat i en redningsaktion for at redde 33 besætningsmedlemmer på en canadisk trawler, Saputi, der var kollideret med en is-skosse ved Grønland.

Tre besætningsmedlemmer af inspektionsfartøjet Knud Rasmussen blev fredag hædret med Forsvarsministerens Medalje af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Det skriver Forsvaret.dk på deres hjemmeside.

- De tre besætningsmedlemmer var under en lang og vanskelig redningsaktion om bord på det canadiske skib for at hjælpe med redningsarbejdet. Den dramatiske aktion endte uden tab af menneskeliv, skriver forsvaret.dk.

Læs: Trawler stødte på isfjeld

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sagde disse ord blandt andet under uddelingen af medaljerne:

- Tony Paw Johansen, John Søndergaard Poulsen og Peter Kongshøj viste stort heltemod og ydede en forbilledlig indsats, da de kom besætningen på en nødstedt canadisk trawler til undsætning i farvandene omkring Grønland. I en potentielt livsfarlig situation og under et kæmpe stort pres holdt de hovederne kolde, så ingen kom noget alvorligt til, og trawleren kom sikkert i havn.

Fartøjet F/V Saputi fiskede efter hellefisk i Davisstrædet, da trawleren stødte på isfjeld, som rev et hul i skibets skrog.

Se billeder: Arktisk Kommando kom trawler til undsætning

Se video: Sådan blev canadisk trawler reddet

Powered by Labrador CMS