hæder
Hæder til børnevenner
MIO uddeler for tredje gang en pris til en person eller forening, som har gjort en særlig indsats for børn
MIO uddeler igen i samarbejde med NunaFonden den årlige MIO-pris til en person eller forening, som har gjort en særlig indsats for børn.
Læs: Hvem får den første MIO-pris?
Gode løsninger
Det kan være personer, som er nytænkende, eller personer, som finder gode løsninger på komplicerede problemer trods vanskelige arbejdsvilkår.
Det kan også være en organisation, en forening, samarbejdsgrupper eller den lokale frivillige, som gør en forskel for børn og unge.
Anderkendelse
MIO-prisen er en anerkendelse for et flot og beundringsværdigt arbejde for børns rettigheder. De 20.000 kroner, der følger med prisen, er doneret af NunaFonden.
I år bliver prisen uddelt den 20. november – samme dag som FN’s børnekonvention bliver markeret.
Læs: MIOs børnepris går til foreningen Inooqat
Inooqqat modtog prisen
I 2013 modtog den landsdækkende forældreforening for udviklingshæmmede børn og unge, Inooqqat, prisen, mens MIO-prisen året efter gik til Lena Ravn Davidsen på grund af hendes store, frivillige engagement for børn og unge i sportslivet i Ilulissat.
Alle kan komme med indstillinger, som skal være MIO i hænde senest den 30. oktober.
Læs: MIO-prisen går til en ildsjæl i Ilulissat