håndbold

Håndboldturnering for kvinder spilles for sidste gang

Kvindernes håndboldturnering Faxe Kondi Cup skal spilles for sidste gang. Turneringen starter på torsdag

På torsdag starter den sidste Faxe Kondi Cup

- En æra er slut.

Det skriver håndboldklubben GSS, der har arrangeret kvindernes håndboldturnering Faxe Kondi Cup gennem flere år.

For turneringen skal spilles for sidste gang, efter den mange årige partner og sponsor i turneringen Faxe Kondi (Royal Unibrew A/S) har har i enighed med GSS håndbold valgt at ændre konceptet for fremtiden. Men det åbner for at en anden sponsor kan overtage dameturneringen, oplyser GSS.

Stor betydning for håndbolden
Turneringen der blev etableret i 1991 for at udvikle damehåndbolden, har haft stor betydning for den damehåndbold vi i dag kender i den grønlandske håndboldverden. Mange dame spillere i ud og indland har deltaget i Faxe Kondi cuppen igennem tiden og har været med til at skabe datidens og nutidens landsholdsspillere.

Damelandsholdet, der efter en årrække med stilstand, har håndbold forbundet indenfor de sidste fire år sørget for aktiviteter til damelandsholdet for at man på sigt kan have landshold.

Stor fremtid i møde
I den forbindelse har GHF oprettet 'Talentholdet' der under damelandsholdet mødes og træner seperat, med det formål at udvikle samt rådgive spillere på vej mod landsholdet.

- Det kræver tålmodighed og langsigtede planer for at nå op på det niveau damelandsholdet har potentiale til. I og med disse talenter bliver introduceret i fysisk træning, taktisk træning, disciplin, kost m.m. i så tidlig et stadie - så forestiller jeg mig et landshold om 7-8 år med en håndfuld af nutidens landsholdsspillere sammen med en del af disse ''tidligere'' talenter der spiller med om VM pladserne i det pan amerikanske mesterskaber, siger landstræner for kvindernes landshold Johannes Groth i en pressemeddelelse.

Ved årets Faxe Kondi Cup er der kun deltagelse fra Nuuk-hold. Seks hold deltager, og de er delt op i to rækker.

Her er deltagerne ved Faxe Kondi Cup:

A-rækken:

  • GSS
  • NÛK
  • Talenthold

B-rækken:

  • GSS Motionister
  • NÛK II
  • Byhold

Torsdag spilles de første kampe, mens placeringskampene finder sted på søndag. Kampene spilles på multihallen Inussivik i Nuuk.

Powered by Labrador CMS