træningstur
Håndboldtalenterne fik lærrig oplevelse
De grønlandske håndboldtalenter er taget hjem efter en tur til Island
Fire kampe blev det til for talentfulde håndbold-drenge, der var i Island i en træningslejr.
Selv om alle kampene blev tabt til islandske drenge, så har drengene fået en lærig tur for holdet, mener talenttræner Thorkild Jensen.
En masse arbejde
- Drengene har fået et indblik i, hvad det kræver at være i et elitemiljø, og at det kræver en masse styrketræning, og disciplin, både på og uden for banen, skriver han i en meddelelse.
Holdet har desuden haft stor fokus på hvordan man opfører sig, når man repræsenterer Grønland.
Læs: Træning af de nye håndboldtalenter
Det blev en kamp mod islands klubhold, Valur, samt tre kampe mod Islands U16-hold.
Skal være i god form
De grønlandske drenge tabte med 23-30 over Valur, mens det blev tre nederlag over U16-holdet med 13-29, 28-32 og 14-38.
- Ud fra disse kampe har spiller fundet ud af, at styrketræning vil hjælpe dem rigtig meget i fremtiden, samt hvor meget kost betyder i forhold til ens form, og at man skal være i rigtig god form til sådan en tur. Det kunne man se, da 5-7 spillere døjede med overbelastningsskader allerede efter kamp 2, siger Thorkild Jensen.
Læs: Spændende rejse til unge håndboldtalenter