'nyt' landshold

Håndboldpigerne har brug for al støtte

Det grønlandske damelandshold i håndbold tager på første internationale opgave i næsten 13 år. Se navne på landsholdet

Stina Nielsen fra NÛK, der afslutter her ved GM i år, er blandt de udtagne
Offentliggjort

Grønlands A-landshold i håndbold hos kvinder skal spille mod det islandske U-18 og U-20 landshold i den kommende weekend. Grønlands Håndbold Forbund, GHF, har en ambition om at forsøge at kvalificere håndboldpigerne til VM i 2015. Det kræver dog, at der bliver fundet sponsorer til projektet.

Læs: Håndboldpigerne får igen deres landshold

Det grønlandske damelandshold i håndbold spillede deres sidste officielle landskamp i december 2001, hvor de spillede mod Østrig ved VM i Italien. Men GHF har til trods for flere forsøg på at genoplive damelandsholdet ikke haft held med at finde sponsorer.

Kampklar til nye opgaver
Nu har NunaFonden støttet opstarten af det nye landshold, hvor der har været træningssamlinger i april og maj. Nu skal formen testes mod det islandske U-18 og U-20 landshold under træningsopholdet på Island fra den 5. til den 10. juni, meddeler GHF.

Grønlands spiller mod Islands U-18 landshold fredag aften og spiller mod U-20 landsholdet lørdag og spiller igen mod U-18 landsholdet i Kaplakriki Hallen i Hafnarfjordur i nærheden af Reykjavik.

- Det er GHF-bestyrelsens og trænernes målsætning, at damerne starter godt op igen - ligesom herrerne, således man til den kommende panamerikanske-kvalifikation til VM om cirka seks måneder for damernes vedkommende, i Mellemamerika, kan sende en mere kampklar trup og håbe på en VM-deltagelse i december 2015 i Danmark, meddeler landstræner Jakob Andreasen og assisterende træner Johannes Groth.

Mangler sponsor
Men det koster mange penge at deltage ved det panamerikanske mesterskaber og endnu flere penge, hvis håndboldpigerne skulle kvalificere sig til VM.

- Det kræver, at hele Grønland støtter vores damelandshold i form af sponsorstøtte, hvis vi skal realisere vores målsætning og drøm, meddeler landstræner duoen.

Seneste internationale opgave for håndpigerne var i 2010, hvor håndboldpigerne deltog ved junior VM i Sydkorea.

Her er det grønlandske hold:
1. Rina Lorentzen Silkeborg – Voel KFUM
2. Aviaaja Heilmann GSS
3. Arnaq Jensen SAK
4. Ulla Kleist GSS
5. Lykke Frank Hansen GSS
6. Linda Madsen SAK
7. Najaaja Anja Lyberth GSS
8. Hanna Millek TMS Ringsted
9. Kathrine Fuglsang Mikkelsen Silkeborg – Voel KFUM
10. Panu P. Grønvold GSS
11. Mia Egede Rasmussen Lyngby
12. Inaluk Zeeb NÛK
13. Ivaana Meincke GSS
14. Stina Nielsen NÛK

Powered by Labrador CMS