Gå til hovedindhold

Håndboldekspert sår tvivl om fem spillere

Ulf Abrahamsen nævner en række spillere, der ifølge ham ikke burde være på Pan Am-truppen

- Det ser ud som om, at landstræner Ingi Olsen vil eksperimentere ved De Pan Amerikanske Mesterskaber. Han har udtaget flere spillere, der ikke burde indgå i landsholdstruppen.

Det siger håndboldeksperten Ulf Abrahamsen til Sermitsiaq.AG. I weekenden udtog landstræner Ingi Olsen 19 spillere til Pan Am.

LÆS OGSÅ: Landsholdet til De Panamerikanske Mesterskaber er udtaget

Men ifølge Ulf Abrahamsen har fem spillere i truppen ikke klassen til at være på landsholdet.

- Jeg forstår ikke udtagelsen af Johannes Groth, Marco Geisler, Aqqalu Sandgreen, Lars Møller og Taatsiaq Villadsen. Disse spillere begik flere tekniske fejl ved GM. Jeg tror ikke på, at de vil have en stor rolle under Pan Am, siger Ulf Abrahamsen.

- Vedrørende Johannes Groth forstår jeg ikke hans udtagelse og hvad landstræneren skal bruge ham til, når der allerede er Minik Dahl Høegh, Akutaaneq Kreutzmann, Angutimmarik Kreutzmann og Miki Heilmann der kan spille på playmaker-positionen. I GSS bliver Johannes Groth brugt som playmaker og på landsholdet er der ikke plads til ham. Men måske har landstræneren en anden plan?, spørger han.

- Ingi Olsen er tidligere træner for GSS, og det kan man se på landsholdstruppen. Men på den anden side kan jeg forstå udtagelsen af disse spillere, da der ikke er andre alternativer. Men disse spillere, som jeg har nævt, er med på en billig baggrund, siger Ulf Abrahamsen.

- Hvem burde Ingi Olsen så have udtaget?

- Det ved jeg praktisk talt ikke. Der er jo ikke andre alternativer. Men jeg ærger mig over, at målvogter Frank Krone Mikkelsen fra GOG misser Pan Am. Hvis han havde været med ville Grønland have gode chancer for at kvalificere sig til VM. Hvis førstevalget på pladsen Isak Olsen spiller dårligt er der ikke en anden keeper på bænken der kan gøre en forskel. Og måske kunne landstræneren have udtaget Gustav Ostermann Egede fra NÛK, lyder det fra Ulf Abrahamsen.

Læs flere historier om de kommende Pan Amerikanske Mesterskaber her

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER