Maniitsoq

Håndbold-GM er skudt i gang

Maniitsoq Hallen danner rammen om håndbold-GM for U-14. Se onsdagens resultater

Pele Piitaaraq Lynge fra GSS afslutter i kampen mod Kâgssagssuk
Offentliggjort

Pigerne fra NÛK fra Nuuk vandt åbningskampen mod Nagdlúnguak fra Ilulissat, da håndbold GM for U-14 blev fløjtet i gang i Maniitsoq onsdag. Begge hold spillede to kampe onsdag. GSS fra Nuuk og S-68 fra Sisimiut fik også en god start hos drengene.

Håndbold-GM i Maniitsoq bliver afsluttet på søndag. De to hold med flest point kommer i finalen efter en alle-mod-alle turnering.

Pigerne fra NÛK har fået en god start, da de vandt over Nagdlúnguak fra Ilulissat og SAK fra Sisimiut. Pigerne fra Nagdlúnguak fik også point, da de vandt over GM-værterne fra Kâgssagssuk.

Der blev spillet to kampe hos drengene, hvor S-68 fra Sisimiut vandt over Nagdlúnguak fra Ilulissat, mens GSS fra Nuuk vandt over Kâgssagssuk fra Maniitsoq.

Her er onsdagens resultater:
NÛK – Nagdlúnguak (piger) 20-14
Nagdlúnguak – S-68 (drenge) 13-23
Sermeq – GSS (piger) 16-27
GSS – Kâgssagssuk (drenge) 24-17
Nagdlúnguak – Kâgssagssuk (piger) 15-11
SAK – NÛK (piger) 12-23

Her er torsdagens program:
Kl. 15.00 SAK – Nagdlúnguak (piger)
Kl. 16.00 GSS – SAK (drenge)
Kl. 17.00 NÛK – Sermeq (piger)
Kl. 18.00 Kâgssagssuk – Nagdlúnguak (drenge)
Kl. 19.00 Kâgssagssuk – GSS (piger)
Kl. 20.00 GSS – S-68 (drenge)

Powered by Labrador CMS