Gå til hovedindhold

Det Grønlandske Hus: Direktør stopper

Direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg Søren Stach Nielsen har valgt at opsige sin stilling i huset til fratrædelse den 1. maj 2018.

Søren Stach Nielsen har siden 1. august 2014 været chef for Aalborg-huset og være en innovativ direktør, fremgår det af husets hjemmeside.

- Søren har i perioden været en innovativ direktør, der blandt andet har været primus motor i flytningen af huset fra Grønlandskvarteret til en central beliggenhed i Aalborg midtby, hvilket har bidraget til husets synlighed og tilgængelighed, står der på hjemmesiden.

Dynamisk hus

- I Det Nye Grønlandske Hus vil vi kunne samle aktiviteterne, så huset bliver endnu mere dynamisk og levende til glæde for de grønlandske borgere i Nordjylland, hedder det.

Stillingen som direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg opslås og skal besættes hurtigst muligt.

Det fremgår ikke, hvorfor han har sagt op. Han har tidligere været embedsmand i Selvstyret. Blandt andet departementschef i Natur og Miljø-departementet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER