Gå til hovedindhold

Det Grønlandske Hus i Aalborg: Reception for ny direktør

Den danskfødte direktør takkede for modtagelsen på flydende grønlandsk.

Det Grønlandske Hus i Aalborg fik 1. september ny direktør, Bo Albrechtsen. Det fejrede huset fredag eftermiddag med en reception for husets brugere og forretningsforbindelser.

Albrechtsen blev budt velkommen bestyrelsesforkvinde Anna Lynge, og han kvitterede med en tale på flydende grønlandsk, for den 49-årige eskimolog mestrer selvfølgelig det grønlandske sprog.

Svær tid for personalet

I sin tale fremhævede Bo Albrechtsen husets personale:

- Jeg er klar over, at de foregående år ikke har været de nemmeste som ansat i huset, sagde direktøren med henvisning til, at Det Grønlandsk Hus i Aalborg for godt to år siden flyttede til den nuværende adresse i midtbyen, og at huset samtidig har gennemgået flere omstruktureringer. Efter udflytningen fra Umanakvej lå huset på flere lokationer i Aalborg, men i sommerens løb er alle funktioner blevet samlet i det nye hus.

Efter talerne blev der budt på grønlandsk mad fra Arctic Street Food – og så var der ellers fællessang i bedste grønlandske stil.

Bo Albrechtsen har boet 20 år i Grønland og kommer fra en stilling som souschef i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Han afløser på direktørposten Søren Stach Nielsen, der er vendt tilbage til Grønland.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER