Gå til hovedindhold

Grønlandske fossiler med opsigtsvækkende nyt om hjernens udvikling

Fundet af fossiler i det allernordligste Grønland kan ændre hjernens evolutionshistorie. Den ’tredelte’ hjerne er opstået mindst to gange uafhængigt af hinanden, indikerer fundet.

Det opsigtsvækkende fund af 15 grønlandske fossiler rydder nu op i et gammelt tvivlsspørgsmål om hjernens udvikling. Det skriver Videnskab.dk.

Fundet består af fossiler af dyret Kerygmachela - en stamform til de moderne leddyr, der blandt andet tæller insekter, krebsdyr og edderkopper.

Leddyrenes hjerner er overordnet tredelt som vores, og evolutionsbiologer har derfor spekuleret over, om den fælles stamfader til hvirveldyr og leddyr også havde en tredelt hjerne.
Men det nye fund peger i stedet på, at den tredelte hjerne er opstået to gange.

- Vi kan nu sige, at den tredelte hjerne hos leddyr og hvirveldyr er opstået uafhængigt af hinanden, siger den danske palæontolog Jakob Vinther, der forsker ved Bristol University i England og er medforfatter til studiet.

Utroligt velbevarede fund

Kerygmachela var ikke en ukendt art for forskerne, men det enestående ved de nye fund er, at fossilerne er så velbevarede, at man kan se dyrenes øjne, deres organer og hjernen.

Læs mere på Videnskab.dk: Kinesisk fossil stammer fra 'regnbuedinosaur' på størrelse med en and

- Det er dødspændende, fordi det betyder, at vi kan udfylde huller i udviklingshistorien og forstå, hvordan hjernen er opstået, og hvilke skridt evolutionen har taget, siger ekspert i leddyrs udvikling ved Statens Naturhistoriske Museum, lektor Jørgen Olesen, der ikke har været med i studiet.

Fossilerne er omtrent 520 millioner år gamle og viser et dyr, der er cirka 7 cm langt, ovalt og med en rund mund på undersiden.
Desuden har det 11 breder flapper langs hver side, og de har formentlig været brugt som en slags svømmefinner, der kunne drive dyret frem igennem vandet.

- Det er en meget fin afhandling, det må jeg først sige, og det er helt fantastiske fossiler, de har fat i. Og de har fået hele 15 dyr deroppe fra Sirius-passet, det er ekstremt flot, siger professor ved Statens Naturhistoriske Museum Reinhardt Møbjerg Kristensen, som heller ikke har deltaget i studiet.

Nerveceller smeltede sammen

Leddyrenes hjerne har udviklet sig, ved at bundter af nerveceller, ganglier, har fusioneret til et større afsnit, mener forskerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Stakkels baby-dino druknede, viser unikt fossil

Som udgangspunkt varetog ganglierne hvert led individuelt, men efterhånden som nogle led og tilhørende benpar specialiserede sig som for eksempel føleben eller tyggeben, er nogle ganglier smeltet sammen.
Derved har de efterhånden udviklet sig til det, vi betragter som en egentlig hjerne.

Kerygmachela er derfor et vigtigt ’missing link’, der kan kaste lys over de tidligste processer i leddyrene, da mere moderne hjerner begyndte at udvikle sig.

- Fløjlsorme har en todelt hjerne, og bjørnedyr, mener vi, har kun et enkelt afsnit. Der er også nogen, som mener, bjørnedyrs hjerne var tredelt. Men når man kigger på vores fossiler, kan man se, at det er en meget simpel, lille hjerne, som kun har et afsnit, siger Jakob Vinther.

Læs mere på Videnskab.dk
Det sker i hjernen, når vi skaber minder
Sjove forsøg afslører, hvorfor mennesket har en stor hjerne
Er du en helt eller en kylling? Hjernen sladrer
 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER