iværksætter
Grønlandsk prisvinder indstillet til ny international pris
Opfinderen Poul Jørgen Holm fra Attavik er nomineret til Glotel Awards i kategorien 'Connecting the Unconnected'
Store internationale mobilselskaber såsom Huawei, Samsung og Nokia, er blandt de nominerede ved Glotel Awards 2017, der skal uddeles den 2. november i London.
Blandt de nominerede er Poul Jørgen Holm fra Attavik. Her er han nomineret i kategorien 'Connecting the Unconnected'.
Læs: Ny hæder til tele-iværksættere
- Vi er klar med vores prototyper, hvor man kan ringe til hinanden uden at bruge sim-kort eller ved at benytte telemaster. Det skal fungere som en app, og det kan bruges i øde områder uden forbindelser eller under katastrofer, hvor mobilnettet bryder sammen, fortæller Poul Jørgen Holm til Sermitsiaq.AG.
I næste uge tager han til Danmark for at fremvise prototypen i DTU.
Sidste år fik Poul Jørgen Holm tre priser ved Asia Telecom Excellence Awards, der fandt sted i Singapore.
Læs: Opfinder får patent på mobilsignalforstærker