Arctic Frontiers

Grønlandsk-norsk uenighed om inuit-undtagelsen

Grønland og Norge står på hver sin side i forhold til bevarelsen af EU’s inuit-undtagelse

Selvom Grønland og Norge på den igangværende Arctic Frontiers-konference i norske Tromsø i form af formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut og den norske fiskeriminister Elisabeth Aspaker har talt om et øget samarbejde inden for fiskeriområdet, så er der anderledes uenighed mellem de to lande, når snakken falder på inuit-undtagelsen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selvstyret.

Således står der:

- I forhold til EU’s sælskindsforbud var formanden for Naalakkersuisut og fiskeriminister Elisabeth Aspaker enige om, at indførelsen af EU’s sælskindsforbud i 2009 havde været beklageligt. Formanden for Naalakkersuisut gjorde rede for de enorme konsekvenser, dette forbud havde medført for de grønlandske fangeres vilkår og apellerede til forståelse fra Norges side i forbindelse med den verserende WTO-sag, hvor Norge og Grønland står på hver sin side i forhold til bevarelsen af EU’s inuit-undtagelse.

Læs "Grønland og Norge flirter på fiskeriområdet"

Læs "Aleqa: Lyt til de oprindelige arktiske folk"

Verdenshandelsorganisationen WTO offentliggjorde i november 2013 sin endelige kendelse i forhold til EU-forordningen om forbud mod indførsel af sælprodukter til EU-lande, herunder inuit-undtagelsen fra 2009 og implementeringsforordningen fra 2010.

Verdenshandelsorganisationen mener, at grønlandsk sælfangst er kommercielt præget, fordi Great Greenland drives som forretning.

Selvstyret, Naalakkersuisut og KNAPK er direkte uenige med WTO.

Læs "WWF blåstempler sælfangst - og stiller krav til EU"

Powered by Labrador CMS