Tirsdag, januar 17, 2017 - 08:46

Er grønlandsk livsstil bedre?

Kan man blive rask af at leve som fanger? Dansk TV-program undersøger sagen.
Foto: DR / Screendump
Livsstilscoach Chris MacDonald vil i DR-programmet U-turn erstatte medicin med sund kost og motion. Nu undersøger han grønlandsk livsstil
 

Et liv uden piller.

Det er målet for deltagerne i Chris MacDonalds livsstilsprogram U-turn 2, der sendes på DR. Deltagerne lider af sygdommen type 2-diabetes, en lidelse der er mere udbredt i den grønlandske befolkning end i den danske.

Alligevel tager Chris MacDonalds i programseriens andet afsnit hertil, for at undersøge om en traditionel grønlandske livsstil kan være vejen til et liv uden piller.

Læs også: Overvægt og fedme skærer op til ti år af levetiden

- Vi kan lære noget fra de få stammer, der eksisterer i dag rundt omkring i verden, som ikke har de her livsstilssygdomme. Der må være noget i deres måde at leve på, som beskytter dem, siger Chris MacDonald i programmet.

På moskusjagt
Han har opsøgt to moskusfangere, der præsenteres som Johanne og Julius, og tager sammen med en forsker med på moskusjagt.

Læs også: Tusinder syge uden at vide det

Mens de to fangere bevæger sig adræt rundt i landskabet i sporet på moskusokserne, så synes Chris MacDonald, at det er en hård tur.

- Jeg puster, men vores to grønlandske venner, de kører bare derud af, siger livsstilseksperten.

Eksplosiv udvikling af diabetes-ramte
U-turn er et program, som Chris MacDonald  selv har opfundet. Ved at blive udsat for et intenst trænings- og kostomlægningsforløb undersøges det, om deltagerne bliver mere raske og kan nedtrappe deres medicinforbrug.

Læs også: Læge: Pas nu på jer selv

Forskerne påpeger, at livsstil og et særligt gensæt er årsagen til, at der er en forhøjet forekomst af type 2-dibetes i befolkningen i dag, en sygdom, der stort set ikke eksisterede i landet for 50 år siden.

- Alle vores gener forventer noget hver dag, fysisk aktivitet, socialt samvær og ikke mindst kontakt med naturen. Vores kroppe er skabt til at leve som jægerne, Johanne og Julius, der har et højt fysisk aktivitetsniveau og spiser naturlig kost, konkluderer Chris MacDonald i programmet, der vises på DR, men allerede nu kan streames på DRs programoversigt.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit