Grønlandsk jagtområde søges optaget på prestigefyldt UNESCO-liste

Det grønlandske jagt- og naturområde – Aasivissuit – Nipisat, der strækker sig over godt 4.000 kvadratkilometer mellem byerne Kangerlussuaq og Sisimiut, kan ende med at komme på UNESCOs liste over verdens mest enestående kultur- og naturarv.

Kulturminister Mette Bock oplyser i en pressemeddelelse, at man netop har sendt en ansøgning til UNESCO, der bestyrer den prestigefyldte liste.

- Vi har i Rigsfællesskabet mange kulturseværdigheder og naturområder, som vi skal værne om og sørge for at udbrede kendskabet til. Det enestående jagtlandskab Aasivissuit – Nipisat i Grønland er en oplagt kandidat til at blive optaget på verdensarvlisten, mener Mette Bock.

Indvandring for 4.500 år siden

Området rummer talrige fortidsminder og ruiner, der vidner om de tidligste menneskers indvandring til Grønland for 4.500 år siden.

Doris Jakobsen, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, udtaler:

- Jeg er glad for, at vores land står klar med den tredje ansøgning om optagelse på verdensarvlisten, og jeg mener, at vi har god grund til at være forventningsfulde.

Bag ansøgningen står Kulturministeriet, Grønlands Selvstyre, Qeqqata Kommunia og Grønlands Nationalmuseum.

Det pointeres i pressemeddelelsen, at man undervejs i processen med at udforme ansøgningen har haft flere borgermøder og møder med fangere og andre interessenter i området.

Det forventes, at FN-organisationen tidligst træffer en afgørelse i sommeren 2018. Lykkedes det, vil området komme i selskab med Ilulissat Isfjord, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke, Jelling-monumenterne, Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, Brødremenighedsbyen i Christiansfeld, Stevns Klint og Vadehavet.

Til sommer forventes det, at UNESCO træffer beslutning om det sydgrønlandske kulturlandskab Kujataa kommer på verdensarvlisten.

Borgmester: Vi kan tiltrække turister

I Qeqqata Kommunia har borgmester hermann Berthelsen store forventninger til ansøgningen, oplyser han i en pressemeddelelse, som Qeqqata Kommunia har udsendt.

- Dette giver mulighed for at tiltrække turister og med stolthed fortælle om livet i Grønland gennem årtusinder. Det er således en vigtig brik i kommunens og Grønlands turismeudvikling”, siger borgmester Hermann Berthelsen.

Han synes, at det er oplagt, at området kommer på verdensarvlisten.

- Hvis man ved, hvad man skal kigge efter, når man bevæger sig i området, så åbner der sig en rigdom af kulturarv. Der er teltringe, tørvemure, skydeskjul, grave, rævefælder og rester af et gammel fort fra 1700 tallet. Det er i sandhed et meget rigt, unikt og ikke mindst levende kulturlandskab, hvor fortid og nutid mødes” siger borgmester Hermann Berthelsen.