Gå til hovedindhold

Grønlandsk festival indtager Danmark

Sidste års store succes med at afvikle Spot on Greenland – et musikalsk kulturfremstød – i Aarhus giver nu arrangørerne mod på mere og vil i år gennemføre festivallen i de fire største byer i Danmark over fire dage.

Seks grønlandske musiknavne er på plakaten, når Nukiga inviterer til musikfestival i København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Kæmpe interesse

- Sidste år arrangerede vi Spot On Greenland under musikbranchefestivalen Spot Festival i Aarhus. Vi oplevede en kæmpe interesse for eventen, både fra musikbranchen, medierne og blandt publikum. Vi måtte melde udsolgt allerede inden dørene var åbnet, og rigtig mange publikummer måtte gå forgæves. Vi har derfor valgt at udvide til de øvrige store byer i Danmark. Vi oplever en stor interesse for den nye grønlandske musikscene, fortæller projektkoordinator Michael Skaarup i en pressemeddelelse.

Billetpris

Billetprisen er sat til 100 kroner og salget er allerede gået i gang på billetto.dk, De Grønlandske Huse og Nordatlantens Brygge.

Bag Spot on Greenland står Nukiga, Spot Festivalen, Nordatlantens Brygge, Nordatlantisk Hus og Studenterhuset i Aalborg.

Tourplan:

  • Onsdag d. 9. maj - Odense – Nordatlantisk Hus
  • Torsdag d. 10. maj - Aarhus – Atlas
  • Fredag d. 11. maj - Aalborg – Studenterhuset Aalborg
  • Lørdag d. 12. Maj - København – Nordatlantisk Brygge

Musikprogrammet

Small Time Giants (indie/rock)

Small Time Giants betragtes som en del af den spændende alternative grønlandske scene. En række roste liveshows i både ind- og udland, bevidner om et band der både har sjæl og uforudsigelighed med sig på scenen.

NINA (elektro/pop)

NINA er en af Grønlands mest populære sangerinder. I 2016 udgav hun sit elektroniske konceptalbum ”Hun står i nordenvind” i samarbejde med en række nordiske musikere.

Nick Ørbæk (rock/pop)

Nick Ørbæk debutalbum ”Saappara” udkom i februar 2018. En udgivelse der har fået gode anmeldelser, og sendt ham på hans første Grønlandsturne som solist. Nick Ørbæk laver farverig og nytænkende rock/pop.

Da Bartali Crew (electro/house/hiphop/ambient)

Da Bartali Crew er en elektronisk gruppe der er gået fra Nuuks undergrundsscene, til at være et af de mest populære live navne i Grønland. Da Bartali Crew livevideo af sangen ”DBC” er blevet set mere end 120.000 gange på YouTube.

Ulf Fleischer

Ulf Fleischer er en af de mest kendte grønlandske sangere. Han står bag en lang række grønlandske evergreens, som har gjort ham til en stor del af den grønlandsk sangskat.

Simon Lynge

Den dansk/grønlandske sanger taler lige ind i hjertekulen hos lyttere fra hele verden. I 2016 udgav Simon Lynge sit seneste album ’The Map Of Your Life”, som har fået en flot modtagelse af anmeldere i ind- og udland.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER