kassen bugner

Grønlandsbanken får bronzemedalje på international liste

Den nationale bank har kongerigets tredjebedste risikoprofil, viser en ny opgørelse

Grønlandsbanken er god til at passe på pengebeholdningen. Her ses hovedkontoret i Nuuk

Danske Bank tager 24.-pladsen, mens Nordea kan svinge sig op til at indtage 21.-pladsen.

Det gælder listen over sikre bankvirksomheder i Kongeriget Danmark, som Bank Research offentliggjorde for nylig.

Grønlandsbankens såkaldte risikoprofil er tredjebedst ud af 70 pengeinstitutters risikoprofiler i rigsfællesskabet. Vores lokale spekulanter overgås kun i sikkerhed af Fanø Sparekasse og Klim Sparekasse.

Listen med solide banker
Bank Research' liste bliver af eksperter betegnet som bankernes vigtigste.

- Som privat forbruger eller virksomhedsejer er det rigtig interessant at kigge nærmere på listen, fordi man kan bruge den til at overveje, hvordan man placerer sine penge bedst muligt i banker, som er de mest solide på markedet, fortæller fortæller finansredaktør på Business.dk, Peter Nyholm.

- Du får et rigtig godt overblik over, hvor solid bankens bog er, så på den måde er listen et godt redskab. Det er godt at vide, om man er i en sund eller i en mindre sund bank. Både i forhold til at sikre sin egen formue fremadrettet og sikre sine aktieinvesteringer, vurderer finansredaktøren.

Grønlandsbanken scorer bredt
Bank Research' analyse er baseret på 21 nøglefaktorer som for eksempel gearing, solvensgrad og basisresultat hentet fra bankernes årsregnskaber.

I undersøgelsen har Grønlandsbanken en stærk profil på disse parametre.

Se også:

Grønlandsbanken venter nulvækst for landet i år

Grønlandsbanken om Nunaminerals-tab: Vi fortryder ikke

Powered by Labrador CMS