Gå til hovedindhold

Grønland kommer snart på skoleskemaet hos de danske unge

Operation Dagsværk, der skal sætte Grønland på skoleskemaet hos de danske unge, er fredag vendt hjem til Danmark efter at have været på research-tur her i landet

Operation Dagsværks oplysningskampagne, der skal sætte fokus på Grønland hos de danske unge, kan snart begynde at tage form, efter at Operation Dagsværks sekretariat i dag, fredag, er vendt til Danmark efter en research-tur her til landet.

De frivillige fra organisationen har i knap tre uger researchet materiale til podcast, film og undervisningsmaterialer i samarbejde med grønlandske unge. 

- Vi bor altså ikke i igloer, svarer Jaakusaaq fra gymnasiet i Nuuk i et interview med et suk til Operation Dagsværk, efter at han bliver spurgt om hvad danske unge skal vide om grønlandske unge. 

Læs også: Viden om Grønland i åbent samråd

Skal gøre op med mange års historie
Dette er kun en af de mange fordomme, de grønlandske unge støder på i mødet med danskere, og det vil Operation Dagsværk med årets kampagne ændre på. 

- Danskere ved utrolig lidt om Grønland. Man kan gå igennem hele sin skolegang uden at høre om Grønland. Og i Grønland lærer man rigtig meget om Danmark, så det er et forsøg på at gøre op med den ulighed, siger Astrid Toft, som er sekretariatsfrivillig hos Operation Dagsværk.

Operation Dagsværks frivillige har været på research-tur i Nuuk, Qaqortoq, Narsarsuaq og Kangerlussuaq, hvor de har afholdt workshops med omkring 500 unge og blandt andet besøgt gymnasierne i Nuuk og Qaqortoq.  

Her har de indsamlet viden, lyd, film og en masse indtryk, som skal forme årets oplysningskampagne. 

- Det er et ambitiøst projekt at skulle gøre op med så mange års historie. Men vi tror på det her projekt, og det er derfor, vi er her, siger Astrid Toft.

Læs også: Operation Dagsværk skal ruste unge i Grønland

Læs også: Spørgeskema skal afdække viden om Grønland

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER