Smult vande
Grønland kan selv forhandle makrel
- Færøerne forhandler selv makrelaftaler, det kan Grønland også gøre. Sådan lyder det fra fødevareminister Dan Jørgensen, Socialdemokraterne
Grønland vil få fuld støtte fra den danske regering, hvis Grønland ønsker status som kyststat i forbindelse med makrelforhandlinger.
Det skriver fødevareminister Dan Jørgensen, Socialdemokraterne, i sit skriftlige svar til Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit.
Sara Olsvigs spørgsmål til fødeministeren var, hvordan regeringen forholder sig til trepartsaftalen mellem EU, Færøerne og Norge. I den aftale er parterne enige i ikke at deltage i makrelfiskeri i tredjeparters farvand, desuden ligger det i aftalen, at man vil begrænse deres deltagelse i tredjeparters forsøgsfiskeri efter makrel til 4.000 ton hver.
Den danske regering følger nøje makrelstriden mellem de tre parter, EU, Færøerne, Norge og Grønland, skriver Dan Jørgensen:
- Aftalen om makrelfiskeri er indgået mellem EU, Norge og Færøerne, der har overtaget fiskeripolitikken og selv har forhandlet aftalen. Danmark er ikke selvstændig part i aftalen.
Såfremt Grønland måtte ønske at opnå status som kyststat vedrørende makrel og følgelig være part i en kommende kyststatsaftale om makrel, vil regeringen bakke ønsket op og bidrage med praktisk støtte hertil i relevant omfang, svarer fødevareministeren.
Forsøgsfiskeriet
EU finder forsøgskvoten på makrel i det grønlandske farvand al for høj.
- 100.000 ton er væsentligt over det, EU anser som forsøgsfiskeri, ligesom EU ikke finder, at kvoten kan retfærdiggøres ud fra videnskabelige hensyn. EU har vurderet, at først når Grønlands Selvstyre nedsætter forsøgskvoten til et forsøgsmæssigt niveau, vil EU kunne deltage i forsøgsfiskeriet under de begrænsninger, der fremgår af aftalen om makrel af den 12. marts 2014, dvs. op til 4.000 tons, skriver Dan Jørgensen.
EU har vurderet, at deltagelse i makrelfiskeri i farvande, der tilhører parter uden for aftaleregimet, vil være i modstrid med formålet med at indgå fælles aftaler om en bæredygtig forvaltning af bestanden.
Fødevareministeriet har efterfølgende bedt Grønlands Selvstyre vurdere konsekvenserne af trepartaftalen mellem EU, Færøerne og Norge om makrel.
Finn Karlsen: Ubetydelig trepartsaftale
- Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen fra Siumut vurderer, at trepartsaftalen om makrel ikke vil have betydelig indflydelse på det konkrete niveau for det grønlandske makrelfiskeri, skriver Finn Karlsen til Dan Jørgensen.
- Fartøjer fra aftaleparternes lande har begrænset adgang til grønlandsk makrelfiskeri. Fartøjerne, der har indgået i det grønlandske makrelfiskeri siden 2011, har derimod været grønlandske, islandske, russiske og kinesiske, og EU har udover fiskeriaftalen fået tildelt en forsøgskvote på 1.400 ton i 2012 og 2013. Der er på dette tidspunkt ikke grund til at antage, at dette vil forholde sig anderledes i 2014, hvorfor konsekvensen af denne bestemmelse ikke vil være udtalt, skriver Finn Karlsen.
Uheldig politisk signal
Det er dog naalakkersoq Finn Karlsens vurdering, at trepartsaftalen sender et uheldigt politisk signal. Grønland er på nuværende tidspunkt i gang med at opbygge et nyt fiskeri og danne sig et overblik over makrellens udbredelse i grønlandsk farvand. De finder det derfor opsigtsvækkende, at parterne til aftalen ønsker at inddæmme denne udvikling.
Naalakkersuisoq ser endvidere med skepsis på, at aftaleparterne har valgt at indgå en aftale uden en af kyststaterne. Dermed rejses der tvivl om det egentlige ønske til at indgå i et samarbejde med nye kyststater, skriver Finn Karlsen i sin vurdering af trepartsaftalen om makrel.