nyt europa?

Grønland skal forhandle fiskeri med Storbritannien

Storbritannien er den største importør af grønlandske fisk i EU, og efter landets brud med unionen skal der laves nye handelsaftaler med Grønland

- Vi har nydt godt af vores OLT-aftale med EU, der betyder at vores produkter har haft en uhindret adgang til EU's markeder, siger Vittus Qujaukitsoq til Radioavisen.

- Så på den måde vil det få konsekvenser for Grønland på sigt, når vi skal eksportere fisk til Storbritannien.

Nye forhandlinger
Efter Storbritanniens brud med Den Europæiske Union tidligt fredag morgen, er der skabt en ny virkelighed for både handel og lovgivning.

Nu skal der derfor laves handelsaftaler med Storbritannien udenom EU, fortæller naalakkersuisoq for handel og erhverv til KNR.

Læs: Ny skotsk afstemning kan være på vej

- Det gælder for os om at sikre, at vi ikke kommer til at blive stillet ringere i vores forhandlingsposition.

Ikke travlt
Dog vil han ikke skynde sig ind i nye forhandlinger, fordi processen med udmeldelsen af EU sandsynligvis kommer til at tage længere tid.

Qujaukitsoq vil arbejde for gunstige vilkår for handel med både fisk, mineraler og andre produkter, lover han overfor KNR.

Læs: Over en million briter kræver ny EU-afstemning

Powered by Labrador CMS