Grønland et farligt land?
The economist sammenligner mordraterne på tværs af grænserne. Her rangerer Grønland højt
The economist sætter et forsigtigt lighedstegn mellem finanskrisen og antallet af drab. Det sker på baggrund af tal på United Nations Development Program, der i en global undersøgelse har set på den menneskelige udvikling og kriminalitet. Rapporten bygger på tal af registrede drab. Eksempelvis har man ingen pålidelige tal fra Afrika.
I 2010 blev der registreret 468.000 drab i hele verdenen, og selv om tallene fra Afrika måske er højere, rangerer Afrika højst med 36 procent af de 468.000 drab.
Sydamerika står for en tredjedel - det vil sige omkring 120.000 drab i 2010.
Tager man det globale gennemsnit - det vil sige den samlede verdensbefolkning og ser bort fra grænser og finanskrise, er drabstallet 6,9 per 100.000. Og her ramler Grønland ind i oversigten med røde tal. Antallet af drab ligger nemlig tæt på verdensgennemsnittet. Tal fra politiets årsstatistik 2010 i Grønland viser, at der 2010 blev begået 11 drab.
Nøjes man med at sammenligne kriminaliteten Danmark og Grønland, viser drabsindekset, at der i Danmark blev begået 0,9 drab per 100.000 indbygger i 2010. I Grønland er det samme tal 10,5 drab per 100.000 mand samme år (omregnet til en befolkning på 56.000 giver det et indeks omkring 20 gange højere end i Danmark.).
Antallet af registreret voldskriminalitet er for Danmark 19 per 10.000 indbygger i 2010. I samme år registrede Politiet i Grønland 140 per 10.000 indbygger.