Grønlændere i Nordjylland dropper uddannelsen

Unge grønlændere, der tager uddannelse i Aalborg, dropper ud. Dårlige sprogkundskaber får skylden.

Det er ikke alle unge, der er i stand til at gøre deres uddannelse færdig. Foto af studerende i Nuuk.

Det oplyser DR/Nordjylland.

For eksempel har ingen af de grønlændere, som Kofoeds Skole har hjulpet ind på skolebænken, indtil nu gennemført en uddannelse.

- Grønlænderne har brug for en integrationspakke som blandt andet skal indeholde sprogundervisning. De taler simpelthen ikke godt nok dansk, og det giver dem en masse nederlag, mener socialrådgiver Helle Rønn fra Kofoeds Skole.

For at rette op på forholdene vil Aalborg Kommune fremover tilbyde grønlændere danskundervisning i kommunens integrationscenter, oplyser socialrådmand Mai-Britt Iversen, Socialdemokraterne, til DR/Nordjylland.

Powered by Labrador CMS