bomstærk

Grønlænder udfordrer svenske armbrydere

Minik Trondheim fra Nuuk skal deltage i en professionel konkurrence i armbrydning i Sverige

Minik Trondheim er dansk mester i armbrydning og skal i konkurrence mod professionelle fra Sverige
Offentliggjort

Der venter store udfordringer for den 23-årige armbryder Minik Trondheim fra Nuuk på lørdag. Han skal deltage i en professionel konkurrence i Sverige i armbrydning.

Minik Trondheim blev danmarksmester i armbrydning for vægtklassen under 90 kilo i år, da styrken i hans højre arm bragte ham til tops. Nu skal han deltage i konkurrencen Dalabrytet i Stockholm på lørdag. Han stiller op hos de bedste amatører i vægtklassen under 95 kilo og skal samme dag deltage i konkurrencen for professionelle.

De bedste deltager
- Det er meget svært at sige noget om forventninger. Jeg ved, at svenskerne er meget stærke i armbrydning, men jeg vil gøre mit bedste, siger Minik Trondheim, der læser til bygningskonstruktør i Odense.

Han begyndte med armbrydning i 'Sportsforening styrkeløft og armbrydning Nuuk' og fortsatte med at dyrke sin idræt i Danmark. Hans vandt med sin højre arm ved danmarksmesterskaberne, mens han var tredjebedst med venstre arm.

Konkurrencen Dalabrytet får deltagelse af Sveriges bedste armbrydere.

Powered by Labrador CMS