Gribende grønlandske dokumentarfilm

Tredjedagen på den grønlandske filmfestival i Berlin bød på gribende grønlandske dokumentarfilm

Biografgæster står i kø for at opleve grønlandske film. Foto: Klaus Georg Hansen

To af filmene blev torsdag aften for første gang vist i en biograf. Det var filmene Aulahuliat (2003) og Qaanaaq (2008).

Qaanaaq globalt og nationalt
Birgit Kleist Pedersen gav indledningsvis de over 100 biografgængere en introduktion til flytningen af Thule befolkningen i 1953. Derefter sad publikum nærmest tryllebundet de følgende 45 minutter, hvor Uusaqqak Qujaukitsoqs meget stærke, personlige dokumentarfilm Aulahuliat blev vist for første gang nogen sinde uden for Grønland.

Filmen bliver båret af Uusaqqaks egne og helt unikke optagelse fra Qaanaaq gennem 50 år. Uusaqqak har formået med sine optagelser af vise det ambivalente forhold, som Inughuit har haft til den amerikanske tilstedeværelse. Amerikanerne var på den ene side årsagen til den traumatiske flytning fra Uummannaq (Dundas) i 1953, men på den anden side sikrede den amerikanske tilstedeværelse også befolkningen en række goder.

Dette retfærdiggør ikke flytningen, men det viser symbiosen på godt og ondt, og det formår Uusaqqak at få frem i sine optagelser

Det, som greb publikum mest om hjertet, var scenerne fra hundesygeepidemien i 1987. Det gjorde ondt både på hundene, fangerne og publikum. Typisk for den grønlandske fortælling formår Uusaqqak at løse op for den trykkede stemning ved at fortæller om de morsomme genvordigheder, som Inughuit fangerne havde med at få de nye hunde fra Vestgrønland til at forstå inuktun.

Til at begynde med reagerede de ellers så veltrænede (men vestgrønlandske) hunde slet ikke på fangernes signal til start, stop, højre og venstre. Kaos rådede, men hundene lærte hurtigt Inughuits kommandoer.

Østkysten globalt og privat
Ivalo Franks kortfilm "Echoes" skildrer de fysiske og mentale ekkoer fra de nu nedlagte, amerikanske militære stationer Ikateq og DYE4 på østkysten. Som de øvrige af aftenens kortfilm skildrer Echoes både fordele og ulemper ved Grønlands rolle i det globale samfund. Her bliver det meget tydeligt, at billeder kan sige mere end mange ord.

Uden Grønland ingen luftbro til Berlin
Under debatten efter kortfilmene var der en kommentar fra salen om, at Berlin havde meget at takke Grønland for. Lige efter den Anden Verdenskrig i 1948 og 1949 gennemførte Sovjetunionen en mere end ti måneder lang blokade af Berlin. I de ti måneder var der op mod 400 flyvninger om dagen til Berlin med forsyninger fra Vesttyskland. De fleste af de fly, som blev brugt, var amerikanske.

To gange hver måned måtte de amerikanske fly til eftersyn i USA. Alle disse hundredvis af flyvninger mellem Europa og USA havde mellemlanding i Grønland. Denne strategiske, grønlandske forbindelse til Berlin er ikke blevet glemt endnu.

Powered by Labrador CMS