"Greenshit tag hjem!"

Masser af buhråb og over hundrede fremmødte til demonstration mod Greenpeace.

Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold
Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold
Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold
Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold Omkring 150 personer mødte op for at demonstere mod Greenpeace. Foto: Mads Nyvold

- Børn sulter på grund af Grenpeace.

- Fuck jer selv skrid hjem til en anden planet røvhuller

- Vi dyrker ikke grøntsager heller ikke svin

- Greenshit pas jeres grise

- Greenpeace lyver

- Vi vil lytte til andre organisationer ikke Greenpeace

Der var alle slags budskaber på dansk, engelsk og grønlandsk på de skilte og banner, som cirka 150 personer havde medbragt til en demonstration mod Greenpeace torsdag aften foran Katuaq i Nuuk.

Inde i kulturhuset befandt miljøorganisationens generalsekretær, biolog, pr-koordinator og klimamedarbejder sig. De forklarede, hvorfor de er imod Cairns prøveboringer til et publikum på omkring 45 personer.

Før mødet gik i gang, havde demonstranterne stillet sig ti meter væk fra Katuaq. Efterhånden som tidspunktet for borgermødets begyndelse nærmere sig, rykkede de i en cirkel tættere på Katuaq. Den endte til sidst med at omslutte indgangen til kulturhusets indgang.

De, personer som vovede sig ind i Katuaq, blev mødt med massive buh-råb fra demonstranterne. Fordømmelsen gik også ud over tilfældige numiutter, som staks viftede med deres biograf-billeter for at signalere, at de i bund og grund mere interesserede sig for popcorn og cola end sælskind og olie.

Demonstrationen har bund i en spontan reaktion fra Pilu Kasper Bech fra Nuussuaq. Godt og grundig træt af det, som han betegner som Greenpeaces gentagene løgne om præmisserne for boringerne i Disko, stiftede han onsdag Facebook-gruppen ’Grønlændere mod Greenpeace’.

Den voksede straks fra morgenstunden og havde ved demonstrationen opnået en popularitet på 180 medlemmer. Et af Pilu Kasper Bechs kongstanker ved Facebook-gruppen var en opfordring til et boycot af Greenpeaces borgermøde.

- Greenpeace lytter ikke til andres argumenter. Derfor nytter det ikke noget at blande sig i debatten til borgermødet. Hvis fremmødet til borgermødet inde i Katuaq er stort, er det med til at legitimere deres sag. Det kan se ud, som om folk i Grønland lytter til dem, og det er jo slet ikke tilfældet, sagde Pilu Kasper Bech, mens han holdt et meterlangt banner, hvor den sidste del af ordet Greenpeace var streget over, så der nu stod Greenshit.

Powered by Labrador CMS