Greenland Express

Greenland Express ansætter folk

Greenland Express ser ud til være kommet ud over sine startvanskeligheder - nu vil selskabet ansætte personale

Mange håbede på, at Greenland Express vil starte med at beflyve Grønland i begyndelsen af 2013, imidlertid trak investorerne sig. Nu forsøger Gert Brask, der står bag projektet Greenland Express, igen med nye investorer

Efter Greenland Express' investorer trak sig ud af selskabet i 2013 - ser det nu ud til, at Greenland Express vil rejse sig efter sit kollaps. Nye investestorer er siden kommet til. Det er ifølge check-in.dk Denim Air, der 17. januar fik tilladelse fra Grønlands Selvstyre og Trafikstyrelsen til at beflyve Grønland på vegne af Greenland Express. Til Check-in udtalte Gert Brask i begyndelsen, at han regner med, at 2014 bliver det år, hvor Greenland Express kommer i luften.

Læs også: Greenland Express var varm luft

Læs også: Greenland Express forsøger igen

Læs også: Mere mystik om Greenland Express

På selskabets Facebook-gruppe søges der kabinefolk til Grønland, Danmark og Island, ligesom der ansættes bookingmedarbejdere til det virtuelle flyselskab, Greenland Express.

Selskabets hjemmeside er under opbygning. Men på Facebook oplyses det, at sidste ansøgningsfrist er 28. februar.

Sermitsiaq.AG forsøger at få en kommentar fra Gert Brask, der står bag projektet.

Powered by Labrador CMS