Greenland Express Air
Greenland Express Air er nu et islandsk firma
Mystikken breder sig atter omkring Greenland Express Air. Sermitsiaq har været på jagt efter selskabets hovedkontor - på sagaøen
Ikke så meget som en postkasse.
Sporet ender næsten blindt, når man besøger den adresse, Greenland Express Air angiver som sit hovedkontor - i Reykjavik. Hverken på døren eller andre steder i opgangen er der bevis for, at der her skulle ligge et flyselskab med grønlandske og danske rødder. Det selv om andre flyselskaber ellers bruger hovedkontoret som det naturlige centrum for personlige og telefoniske henvendelser.
Greenland Express Airs administrerende direktør, Gert Brask, mener dog ikke, der er noget i vejen med et hovedkontor uden kendetegn. Til Sermitsiaq forklarer han blandt andet:
- Det islandske selskab er registreret hos selskabets advokat i Reykjavik. Greenland Express Air har ikke bemandede kontorer, hverken i Island eller andre steder, idet alle administrative funktioner er outsourcet til eksterne leverandører.
Til Sermitsiaq oplyser Gert Brask kort før printavisens deadline, at adressen, Greenland Express bruger i Reykjavik, tilhører advokatfirmaet Lagastoð.
En oplysning, den islandske journalist Erla Hlynsdóttir fra avisen Fréttatímanum dog stiller sig noget undrende overfor. Hun har nemlig modtaget en tilbagemelding fra en af virksomhedens advokater, som skriftligt afviser, at advokatfirmaet har noget med Greenland Express Airs drift at gøre.
Læs alle artikler om Greenland Express Air her
Læs meget mere om Greenland Express Air og den opsigtsvækkende virksomhedskonstruktion i Sermitsiaq, som du kan købe her: