Thule Air Base

Greenland Contractors anker også amerikansk afgørelse

Ligesom Per Aarsleff A/S anker Greenland Contractors I/S nu den amerikanske stadfæstelse af udbudskontrakten på Thule Air Base (Pituffik)

Først ankedede entreprenørkoncernen Per Aarsleff A/S.

Og nu anker også Greenland Contractors I/S, som var blandt de tre konsortier, der ikke vandt servicekontrakten på Thule Air Base (Pituffik).

Det skriver Børsen.

Sammen med Copenhagen Arctic A/S fik Per Aarsleff og Greenland Contractors ikke noget ud af at anke, da det amerikanske regeringskontor Government Accountability Office i februar stadfæstede, at Exelis Services overtager drifts- og vedligeholdelsesopgaverne på Thule Air Base fra 30. september og syv år frem.

Læs: Per Aarsleff-koncernen anker amerikansk afgørelse

- Vi har en formodning om, at domstolen vil lægge mere vægt på de klausuler, der er om at købe dansk og grønlandsk i Thuleaftalen, siger administrerende direktør i Greenland Constructors, Peter Kofoed til Børsen.

Tiden må vise, om Copenhagen Arctic også vil anke afgørelsen til The United States Court of Federal Claims.

Selskabet Greenland Contractors, som er 67 procent ejet af MT Højgaard og 33 procent ejet af Grønlands Selvstyre gennem Greenland Holding, har haft servicekontrakten på den amerikanske militærbase Thule Air Base siden 1971.

Læs flere artikler om Thule Air Base her

Powered by Labrador CMS