råstoffer

GME sender snart ansøgning om udvindingstilladelse

Greenland Mining and Energy, GME, opsætter flere miljøovervågningsudstyr ved Narsaq

Miljøundersøgelser ved Kuannersuit nærmer afslutningen. Næste skridt bliver ansøgning om udnyttelsestilladelse

Den første ansøgning om udvinding af uranholdige mineraler er på trapperne.

Greenland Mining and Energy Ltd. meddeler onsdag morgen, at de regner med at sende en ansøgning om udnyttelse i Kuannersuit-projektet i starten af 2014.

Læs: Siumutter: Er demokratiet blevet forbigået?

Har ventet i flere år
Det er meget sandsynligt, at principbeslutningen om nultolerancen over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding bliver ophævet den 24. oktober i Inatsisartut. Det baner vejen for, at mineselskaber kan søge om tilladelse til efterforskning og udnyttelse af uranholdige mineraler i Grønland.

Det er en dato, som Greenland Mining and Energy har ventet på i flere år. Selskabet øger nu overvågningen radioaktivstråling i samarbejde med Orbicon, som også er involveret i Isua-projektet.

1.000 arbejdspladser
Der bliver lagt nye overvågningsposter i Narsaq-dalen, der skal måle gammastråling for at kunne måle baggrundsstrålingen mere detaljeret, meddeler Greenland Mining and Energy Ltd, der er moderselskabet for Greenland Mining and Energy.

Selskabet regner med at have færdiggjort undersøgelserne i starten af 2014.

- Vi vil derefter færdiggøre ansøgning om udnyttelsestilladelse, meddeler administrerende direktør i Greenland Mining and Energy Ltd. Roderick Mclllree.

Greenland Mining and Energy regner med, at Kuannersuit-projektet vil beskæftige mellem 600 og 1.000 i selve minen og endnu flere i anlægsfasen.

Powered by Labrador CMS