lukkethed

GME brugte alle midler for at stoppe aktindsigt

Mineselskabet var med helt inde i maskinrummet, da Selvstyret først gav aktindsigt i GME’s VVM-materiale, så suspenderede den, og til sidst helt afslog at give offentligheden indblik i processen

John Mair, administrerende direktør, CEO, Greenland Minerals and Energy
GME-direktør John Mair kæmpede med succes mod åbenhed om miljørapport.

Det var en sand barrage af rasende mails fra Greenland Minerals and Energy (GME), som medførte at Selvstyret vendte på en tallerken, og omgjorde sin beslutning om at give DR og AG aktindsigt i mineselskabets foreløbige miljøvurdering.

Det viser en større mængde dokumenter i sagen, som Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug har givet avisen AG indblik i, i forbindelse med at avisen har klaget over aktindsigtsafslaget. Avisen har lavet en større udredning, som kan læses i seneste AG-udgave.

LÆS OGSÅ: GME standser VVM-aktindsigt

Dokumenterne består først og fremmest af emailkommunikation mellem Miljøstyrelsen for råstoffer og sagens parter, deriblandt GME, som lige fra DR som de første søgte i september sidste år, kæmpede imod offentliggørelsen med næb og klør.

- Vi modsætter os på det kraftigste, at foreløbige VVM-dokumenter gøres tilgængelige for DR Nyheder. Den foreløbige VVM skal ses som interne arbejdspapirer, og er endnu ikke officielt accepteret i myndighedsbehandlingen. Derfor kan vi ikke forstå hvorfor eller hvordan de skulle gøres tilgængelige for offentligheden på nuværende tidspunkt, lød det i høringssvaret fra direktør John Mair.

4. oktober blev der trods protesterne givet fuld aktindsigt i alle dokumenterne, som blev lagt op på en såkaldt ftp-server, hvor DR’s journalist Morten Frandsen kunne hente dem.

LÆS OGSÅ: GME: Uranmine er ufarlig

Han downloadede omgående den foreløbige VVM-undersøgelse og en enkelt af rapporterne, som han videresendte til miljøorganisationen NOAH for at få en vurdering af projektets forsvarlighed.

Resten lod han ligge til senere, hvilket viste sig at være en uheldig beslutning. Også GME var nemlig blevet informeret om, at DR havde fået fuld aktindsigt. Og her blev man rasende.

LÆS OGSÅ: Hemmelig uranrapport offentliggjort

- GME protesterer på det kraftigste mod jeres offentliggørelse af dokumenterne 1 til 73 (...) og kræver at I omgående (1) omgør be- slutningen om at offentliggøre samtlige dokumenter og tilbage- kalder alle kopier, og (2) tager alle rimelige skridt til at beskytte

GME’s ejerskab af og eneret til disse dokumenter, skrev direktør John Mair til Miljøstyrelsen for Råstoffer.

LÆS OGSÅ: Ekspert frygter radioaktivt mudderskred

GMEs klage får Miljøstyrelsen for Råstoffer til at blokere for aktindsigten mens sagen behandles.

I midten af februar er styrelsen indstillet på, at give aktindsigt i dele af materialet. I mellemtiden har også AG søgt aktindsigt.

Det fremgår ikke af materialet, hvorfor Miljøstyrelsen for Råstoffer ændrer holdning, men 1. marts giver den afslag på aktindsigten til AG og DR.

Læs mere i avisen AG's seneste udgave, hvor der er en mere detaljeret gennemgang af forløbet, som du kan læse via linket herunder:

Powered by Labrador CMS