GM i Marathon i Maniitsoq
For fjerde gang afholdes der marathon i byen, mens det nye i år er, at vinderne bliver officielt bliver kåret til grønlandsmestre
Det første grønlandske mesterskab i marathonløb finder sted på fredag den 6. september i Maniitsoq.
Det er blevet besluttet tidligere på året fra idrætsforbundet, at vinderne også bliver kåret til grønlandsmestre, både i mændenes og kvindernes løb, hvor de bliver tildelt 'Tuukkaq'-medaljer.
Og der skal være mulighed for at følge med i løbet, uanset hvor man er henne.
- Løberne kan følges fra internettet. Vi opdaterer løbene hvad stillingen er på ruten på vores hjemmeside i maniitsoqmarathon.com samt i vores facebook-gruppe, lyder det fra arrangøren af løbet, John Olsen.
Der er selvfølgelig også mulighed for at løbe i kortere distancer, hvor alle aldersgrupperne kan være med.
Sidste år vandt Martin Møller hos mændene i marathonløbet, mens Miiti Lynge vandt hos kvinderne.