efter skandaler

GIF vil bekæmpe hash gennem dialog

Grønlands Idræts-Forbund, GIF, tager afstand fra verserende sager om hash og druk ved herrernes GM i fodbold

Formanden for GIF Nuka Kleemann
Offentliggjort

Grønlands Idræts-Forbund, GIF, ser det dybt problematisk, at der sker skandaler med hash, druk og vold ved mesterskaber. Forbundet opfordrer nu til større forebyggendeindsats blandt børn og unge.

Læs: Ny GM-skandale: Hashfund hos B-67-spillere

Det er andet år i træk, at der er skandale ved herrernes GM i fodbold. Flere spillere udøvede vold sidste år i Ilulissat, og to spillere er nu taget for besiddelse af hash under fodboldmesterskaberne i Qaqortoq, hvor der også har været drukskandale.

Læs: GM-skandale: Kuummiut-spillere på massiv druk

- Kurser og oplysning er vejen frem for at højne vidensniveauet, således at vi oplever sunde børn og unge, der dyrker idræt med respekt for hinanden, meddeler formanden for GIF, Nuka Kleemann.

Han mener, det er vigtigt at starte blandt børn og unge.

Læs: Fodboldbøller fra GM får karantæne

- Vi kender alle en eller flere, der befinder sig i idrættens miljø, og vi skal derfor styrke dette arbejde, så vores søn eller datter kan begå sig i det miljø uden risiko for at få nogle kedelige vaner, siger Nuka Kleemann.

Han mener derfor, at idrættens verden bør påtage sig opgaven med at hjælpe børn og unge på rette vej.

Powered by Labrador CMS