Gå til hovedindhold

Gensynsglæde ved Grønland i Tivoli

Grønland i Tivoli, der løber af stabelen i går og i dag, blev et tilløbsstykke på førstedagen. Selvom vejret var en udfordring med sol og omkring 30 grader varme, valfartede gæsterne til Tivoli for at være med til at fejre dagene og ikke mindst for at møde landsmænd og andre med relation til Grønland.

Det startede i 1976, hvor grønlandske studerende mødtes i Tivoli den
1.august. Gennem de sidste mange år har begivenheden vokset sig så
stor, at det i dag er den største grønlandske kulturbegivenhed udenfor
Grønland. Der var gensynsglæde overalt med folk, der omfavnede
hinanden.
- Jeg har ikke set min kusine i 20 år, siger en glad kvinde i 50erne.
I år deltager omkring 20 grønlandske boder, der byder på alt fra
grønlandsk mode, litteratur, smykker og mad.
Arrangørgruppen ved Miki Jensen forklarer, at musikken er
samlingspunktet for folkefesten:
-I projektgruppen laver vi en plan allerede året inden, om hvilket
program der vil være optimalt for næste år. Vi forsøger hvert år at
sammensætte en blanding af aktuelle, kendte og nye navne, og noget
for børnefamilier.
- I år har vi et meget aktuelt program, da størstedelen af de optrædende har udgivet albums i det forgangne år. Vi følger med i kulturlivet og ser også på, hvad publikum har af ønsker, siger han.

Grønland i Tivoli 2018 afvikles i varmt og solrigt vejr.
Grønland i Tivoli

Musikprogrammet er bredt og nøje udvalgt, alle grupper optræder på
begge dage. Der er grønlandsk polka ved Leif, Hanne Meeqqallu,
mandskoret Saqqaarsik, børnemusik ved Ib og Anda Uldum, reggaemusik ved Aalut, rock ved Nanook der er pladeaktuelle, tropical house ved Nikolaj Lønstrup samt rock og pop ved Suernerit, Nick Ørbæk og Inuk, der udgiver sin tredje cd den 10.august.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER