Brexit

Gennembrud i brexit-forhandlingerne

EU-Kommissionen anbefaler, at et topmøde i næste uge konkluderer, at der er sket tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne om den britiske exit fra EU til at begynde at tale om fremtiden.

Theresa May og Jean-Claude Juncker
Den britiske premierminister Therese May og EU-kommissiomnens formand Jean-Claude Juncker oplyser, at man er kommet langt tættere på en brexit-afale.

Det siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fredag morgen i Bruxelles efter at have indgået en aftale med den britiske premierminister, Theresa May.

Juncker siger, at "dagens resultat er selvfølgelig et kompromis".

- Det er en svær forhandling. Men vi har nu fået det første gennembrud, siger Juncker.

- Beslutningen om tilstrækkeligt fremskridt er nu i hænderne på EU-landenes 27 ledere, siger han.

EU-Kommissionen mener, at der er sket tilstrækkelige fremskridt på alle tre vigtige områder i den indledende fase af forhandlingerne.

Første fase har handlet om betingelserne for den britiske exit.

Det vil sige den økonomiske slutopgørelse. Rettighederne for EU-borgere i Storbritannien efter exit. Og fremtidens grænseforhold på den irske ø.

Og der er sket "tilstrækkelige fremskridt på alle tre områder, mener EU-Kommissionen.

Målet har ikke mindst været at undgå en "hård grænse" med kontroller på grænsen mellem Irland og det britiske Nordirland efter exit.

Powered by Labrador CMS