Afgifter

GE: Vittus Qujaukitsoq har intet grundlag

Grønlands Erhverv har ikke meget til overs for Naalakkersuisuts udmelding om, at erhvervslivet har kompenseret for slikafgiften

Grønlands Erhverv har ikke meget til overs for Naalakkersuisuts udmelding om, at erhvervslivet har kompenseret for slikafgiften

Vittus Qujaukitsoq har intet grundlag for sin tilkendegivelse om, at vore medlemmer har kompenseret for afgifterne med tilbagevirkende kraft ved at sætte priserne op, siger konsulent i Grønlands Erhverv, Lars Krogsgaard-Jensen.

Udtalelsen faldt efter, at naalakkersuisoq for finanser og råstoffer Vittus Qujaukitsoq meddelelte, at man ikke kan komme udenom, at erhvervslivet med stor sandsynlighed allerede har hævet priserne på for eksempel slik mere end der umiddelbart følger af afgiftsforhøjelserne.

Læs: Naalakkersuisut arbejder på et nyt forslag på slikafgiften

Forhøjelse af priser
- En sådan tilkendegivelse bør bygge på en undersøgelse, lyder det fra GE.

Han gør opmærksom på, at deres medlemmer indretter deres prispolitik fremadrettet efter afgiftsstigningerne.

KNI indførte nye priser som følge af afgifterne per 30.november 2015, Kalaallit Nunaanni Brugseni forhøjede priserne den 02.december 2015, men Pisiffik valgte at hæve priserne per 2.december 2015 som en direkte konsekvens af afgiftsforhøjelsen.

Læs: Partii Naleraq: Inatsisartut er ført bag lyset

Anmodning
- Så at påstå, at vore medlemmer i reguleringen af deres priser søger at kompensere for afgiftsstigningerne med tilbagevirkende kraft, har Vittus Qujaukitsoq mig bekendt ingen grund for at påstå, siger Lars Krogsgaard-Jensen.

Han forklarer dog, at Selvstyret har anmodet en embedsmand om at indhente oplysninger hos dem om, i hvilket omfang GE-s medlemsvirksomheder har væltet afgiftsstigningen med tilbagevirkende kraft over på varerne ved prisstigninger og derved over på kunderne. GE har spurgt tre af de største medlemmer på området og fået svar, som de har givet videre til Selvstyret.

- Men GE kan selvsagt ikke indestå for om og i givet fald i hvilket omfang vore virksomheder har ladet priserne stige for at kompensere for afgiftsstigningerne. Vi melder blot de tilkendegivelser videre til Selvstyret, som vi modtager fra vore medlemmer, siger han.

Læs: SIK til angreb på slikafgiften

Læs hele artiklen i denne uges udgave af Sermitsiaq. Avisen kan også købes her:

Powered by Labrador CMS