Finanslov

GE bekymret for økonomisk slingrekurs

På få måneder vender Naalakkersuisut overskud i landskassen til underskud på flere hundrede millioner kroner

Brian Buus Pedersen er ikke imponeret over Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2016
Offentliggjort

Grønlands Erhvervs (GE) panderynker kommer i forbindelse med Naalakkersuisuts præsentation af forslaget til finansloven for 2016, skriver Sermitsiaq.

Stort underskud
Da selvstyret tidligere på året forberedte finansloven for 2015, viste tallene et samlet overskud i perioden 2014 - 2018 på 22 millioner kroner.

I denne uge forelagde naalakkersuisoq for finanser, Andreas Uldum, et finanslovsforslag for 2016, der i samme periode viser et underskud på hele 388 millioner kroner, når man regner de senest reviderede regnskabstal for 2014 med.

Det er en forskel på 410 millioner kroner. Og det store udsving bekymrer direktør i Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen.

Bedre styring
- Der er behov for en væsentlig bedre økonomistyring og budgetkontrol, når tallene på ganske få måneder kan ændres så alvorligt. Det nytter ikke, at vurderingen på så kort tid kan ændres med over 400 millioner kroner, selvom de nu også rummer det kedelige underskud på 222 millioner kroner fra 2014, siger Brian Buus Pedersen til avisen.

Behov for reformer
Han understreger desuden, at det store underskud øger behovet for økonomiske reformer. Og at det er bydende nødvendigt, at Naalakkersuisut lever op til sin egen ambition om at få et overskud i landskassen i 2019 på 103 millioner kroner efter flere år med planlagte underskud.

- Ellers går det helt galt, som direktøren formulerer det.

Læs også:
Foreslår underskud på 65 millioner

Tør han vende kajakken?

Ros fra IA: Koalitionen er blevet realister

Læs selv finanslovsforslaget

Bekymret over fortsat underskud i landskassen

Derfor bliver der ikke råd til flere atlantlufthavne

Læs mere om finanslovsudspillet i Sermitsiaq nummer 33.
Du kan købe avisen online ved at klikke på linket neden for.

Powered by Labrador CMS