Gå til hovedindhold

GBUs formand taler usandt

GBUs nuværende formand Gert Fleischer har svært ved at holde sig til sandheden, når det gælder forklaringen på, hvorfor Tekle Ghebrelul skulle fyres som landstræner.

Gert Fleischer har blandt andet begrundet fyringen med, at Tekle Ghebrelul brød sin kontrakt, fordi han er gået til pressen med sine oplevelser, hvor han har været udsat for racisme, hvilket GBU-bestyrelsen på nær den daværende formand John Thorsen har set sig sur på.

Indsigt i kontrakten

KNR har fået indsigt i landstrænerens kontrakt og ifølge kontrakten er der intet krav om, at Tekle ikke må tale med pressen, før bestyrelsen er blevet orienteret.

”Fredag har KNR talt med både Gert Fleischer og næstformand i GBUs bestyrelse, Kent Kielsen. Ingen af dem ønsker at henvise til, hvor i kontrakten der skulle være en indskrevet, at Tekle Ghebrelul ikke må udtale sig til pressen, før han har fået lov af bestyrelsen, skriver KNR.

- Jeg har ikke selv lavet den aftale om, at Tekle først skal have det godkendt af bestyrelsen, før han udtaler sig til pressen. Det er først i forgårs (onsdag, red.), at jeg har læst kontrakten med Tekle grundigt, siger Gert Fleischer, da KNR fanger ham fredag formiddag.

Med den forklaring til KNR (at han først onsdag den 16. august fik læst kontrakten, red.) viser, at han har svært ved at holde sig til sandheden.

Interview den 1. august

Under et interview med Sermitsiaq.AG helt tilbage til den 1. august sagde Gert Fleischer:

”Men her vil jeg så sige, at jeg har fået indsigt af Tekles kontrakt for få dage siden. For et par dage siden vidste jeg ikke, hvordan hans kontrakt så ud.”

Læs hele interviewet: GBU: Fyret landstræner fulgte ikke sin kontrakt

Sermitsiaq.AG er i stand til at dokumentere Gert Fleischers udtalelser, da de er optaget på bånd.

Nægter at udtale sig

Gert Fleischer nægter at tale med Sermitsiaq.AG, da vi fanger ham på telefonen fredag eftermiddag.

Vi ville gerne have haft en forklaring på, hvorfor han tilsyneladende lyver om, hvornår han har haft kendskab til landstrænerkontrakten.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER