Den gamle mand og isen

Egentlig handlede hele arrangementet om de seneste ti års udforskning i af indlandsisen i klimaændringernes tegn.

Den ene unge og yngre forsker efter den næste præsenterede de nyeste og banebrydende resultater inden for området. Og til sidst var der alligvel en ældre herre, der overskyggede dem alle.

- Skal jeg række tunge, spørger Anker Weidick da Deres udsendte tager billedet af ham og beviste, at han både har slagfærdigheden og humoren i behold.

For ganske vidst er Anker Weidick netop fyldt 89 år, men sammenlignet med den indlandsis, som han har studeret i 60 år, så er det jo ingen alder.

Og derfor møder Anker Weidick da også fortsat dagligt ind på GEUS, som verdens ældste aktive glaciolog.

Derfor skal han selvfølgelig også tale, når det, i sammenligning med ham, purunge forskningsprogram PROMICE holder ti års jubilæum.

Humoren viser han straks fra oplæggets start. To billeder bliver vist på lærredet. Det ene er fra 1878.

- Der er ikke fra mig, så gammel er jeg trods alt ikke, siger Anker Weidick og lyser op i et skælmsk smil.

Og så begynder han ellers at berette om dengang, da glaciologen stadig var ung. For Anker Weidick har ikke blot viet sit liv til studiet af af den grønlandske indlandsis, han har været med til overhovedet at udvikle den videnskabsgren.

Den noget ældre videnskab, geologien, får da også lige en lille bemærkning med på vejen. For geologerne, de studerer jo blot sten, mens glaciologerne foretager målinger og kan udarbejde forudsigelser af, hvad der kommer til at ske, mener Anker Weidick.

Oplægget former sig som et tilbageblik på de 60 års udforskning af indlandsisen, godt krydret med anekdoter. For ganske vist kan man som 89-årig ind imellem komme til at lede efter det korrekte udtryk på engelsk, men når han skal fortælle om sin forskning, så lyser Anker Weidick fortsat op.

Og således kommer vi både forbi udforskningen af Upernavik Isbræ og kortlægningen af tilbagetrækningen af gletcheren i Ilulissat isfjord, ligesom vi kommer på besøg nede i Camp Century.

Så da Anker Weidick slutter, brager bifaldet fra de forskere, der trods alt er lidt yngre end han er, ned over ham.

For som professor Jason Box sagde i sin introduktion:

- Vi står alle på dine skuldre.

Og Anker Weidick selv, ja han skulle ud til receptionen for at skylle foredraget ned med en enkelt øl - inden han altså overvejede om han skulle række tunge ad kameraet.