se billeder

Galleri: Ny sejr til Grønland

Det grønlandske fodboldlandshold tankede mandag aften ny selvtillid efter en sikker sejr på 3-0 over FC Svendborg

Tak for støtten publikum
Jubel efter endnu en grønlandsk scoring
Tryllerier
Der var igen stor opbakning til det grønlandske landshold
Kaassannguaq Zeeb var på hjemmebane i Svendborg
Rasmus Larsen, Niels Davidsen, Tekle Ghebrelul, Jakob Larsen med Elliot og i baggrunden John David Eriksen
Der var igen stor opbakning til det grønlandske landshold Knud Fl. LarsenKaassannguaq Zeeb var på hjemmebane i Svendborg Knud Fl. LarsenRasmus Larsen, Niels Davidsen, Tekle Ghebrelul, Jakob Larsen med Elliot og i baggrunden John David Eriksen Knud Fl. LarsenTak for støtten publikum Knud Fl. LarsenJubel efter endnu en grønlandsk scoring Knud Fl. LarsenTryllerier Knud Fl. LarsenDer var igen stor opbakning til det grønlandske landshold Knud Fl. LarsenKaassannguaq Zeeb var på hjemmebane i Svendborg Knud Fl. LarsenRasmus Larsen, Niels Davidsen, Tekle Ghebrelul, Jakob Larsen med Elliot og i baggrunden John David Eriksen Knud Fl. LarsenTak for støtten publikum Knud Fl. LarsenJubel efter endnu en grønlandsk scoring Knud Fl. LarsenTryllerier Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Det var et meget tændt grønlandsk landshold, der løb på banen mandag aften.

Spillerne vidste godt, at der ventede en stor opgave mod 2. divisionsholdet FC Svendborg. Svendborggenserne, der var samlet for første gang efter ferien, kendte på forhånd ikke meget til det grønlandske landshold. Holdet kendte kun Kaassannguaq Zeeb fra Malamuk i Uummannaq, der fra 2004-2011 spillede i Svendborg.

Efter de to gange 45 minutter i det flotte danske sommervejr, var man i Svendborg blevet meget klogere på grønlandsk fodbold, når det er bedst.

Læs og se billeder i "Grønland vandt en flot sejr"

Sikker grønlandsk sejr
0-3 stod der på måltavlen, da dommerne fløjtede kampen af. Et resultat, som hjemmeholdet havde mest grund til at være tilfreds med. Nederlaget kunne nemt være blevet dobbelt så stort, hvis de grønlandske angribere havde scoret på flere af de mange chancer, som holdet skabte.

Som i de foregående kampe var Norsaq Lund Mathæussen en evig uro i modstandernes forsvar. Mathæussen havde flere muligheder, inden han scorede kampens første mål efter 24 minutter. Svendborg havde i 1. halvleg også flere nærgående forsøg, men igen var Loke Svane en meget sikker sidste skanse i det grønlandske mål. Flere gange var det lige ved og næsten for de grønlandske angribere, men ind ville bolden ikke. Blandt andet havde Frederik Funch efter 30 minutter en super afslutning. 0-1 stod der på måltavlen efter 1. halvleg.

Som i opgøret lørdag eftermiddag på Ærø mod Marstal/Rise overtog Grønland mere og mere og mere af initiativet efterhånden som minutter gik. Allerede i 2. halvlegs fjerde minut blev det 0-2.

Målscorer Johan Bidstrup efter en fornem frispilning fra Norsaq Lund Mathæussen. Herefter havde FC Svendborg godt 10 minutter, hvor de forsøgte at komme tilbage i kampen. Et par meget nærgående forsøg tog Loke Svane sig fornemt af. Grønland fortsatte det fornuftige spil.

Spillerne var hurtigere på bolden end modstanderne, og de viste gang på gang, at de var kommet for at vinde. Og det gjorde de. Med små 15 minutter tilbage af kampen slog Norsaq Lund Mathæussen den grønlandske sejr fast med sin anden scoring i kampen. 3-0 til Grønland. Syv minutter senere blev FC Svendborg reduceret til 10 mand. Holdets store profil i forsvaret Jacob Rasmussen, der i sidste sæson spillede for 1. divisionsklubben FC Fyn, fik rødt kort for en voldsom frustrationsstempling.

På hjemmebane i Svendborg
- Det var rigtig dejligt igen at spille i Svendborg og dejligt at slå min gamle klub, fortalte en meget tilfreds Kaassannguaq Zeeb til Sermitsiaq.AG efter kampen og fortsatte:

- Det er altid sjovt at møde gamle holdkammerater, og så er det en fantastisk oplevelse med al den ros fra både modstanderne og ikke mindst fra publikum, som virkelig var med os.

Kaassannguaq Zeeb spillede som skrevet i Svendborg fra 2004 til 2011.

Stor interesse for landsholdet
Der var over 300 tilskuere lørdag eftermiddag på Ærø. Der var 200 på lægterne mandag aften i Svendborg. Blandt andre håndboldlandsholdsspillerne Rasmus Larsen, Jakob Larsen og Niels Davidsen. Niels Davidsen, der tidligere var målmand på både fodbold- og håndboldlandsholdet. Niels Davidsen har flere gange med fodboldlandsholdet deltaget i Island Games.

De fynske medier har også fundet ud af, at grønlandsk fodbold er interessant. Under overskriften "Glæden gik lige i hjertet” bragte Fyens Stiftstidende mandag en stor reportage over en hel side fra kampen i Svendborg.

Powered by Labrador CMS