Arctic Winter Games
Galleri: Mere grønlandsk guld ved Arctic Winter Games
Den grønlandske medaljehøst er nu oppe på seks medaljer
Tonny Fisker fra Nuuk vandt guldmedalje i tirsdagens konkurrencer ved Arctic Winter Games. Han vandt det ædle metal i Arctic Sports-disciplinen headpull og var få centimeter fra medalje i disciplinen two foot high kick.
Læs: Grønlandsk guldmedalje i snowboard
Tirsdagens konkurrencer i Arctic sports var fysisk og teknisk krævende. Tonny Fisker var forsvarende Arctic Winter Games-mester i headpull, hvor deltagerne trækker et bånd med hovedet. Den der får trukket båndet ud af modstanderens hoved vinder.
Tonny Fisker mødte Drew Bell fra Nunavut i finalen og vandt guld.
- Min modstander er meget stærk. Men teknik kan nogle gange have afgørende betydning, selvom man ikke har samme styrke som modstanderen. Man skal være meget bevidst om kroppens position i afgørende konkurrencer, siger Tonny Fisker til Sermitsiaq.AG.
Han vandt guld i samme disciplin for to år siden.
- Der var et pres på mig som forsvarende mester, så jeg er meget glad for at have genvundet titlen. Nu kommer der andre konkurrencer. Men jeg havde størst medalje chance i kneeljump og i headpull, og det lykkedes at vinde medalje i begge discipliner. Jeg vil gøre mit bedste i de kommende konkurrencer, og så må vi se, hvor langt det rækker, siger Tonny Fisker.
Manglede få centimeter
Deltagerne pressede sig til det yderste i disciplinen two foot high kick. Deltagerne springer med begge fødder og sparker til en lille sæl og forsøget bliver godkendt, hvis deltagerne lander med begge fødder på en gang og er i balance.
Tonny Fisker havde ikke misset alle sine forsøg, indtil sælen kom op på 2 meter og 23 centimeters højde - og fire deltagere stoppede ved den højde. Tonny Fisker havde ikke misset, indtil da og blev nummer fire. Drew Bell fra Nunavut var helt urørlig og sparkede i højden 2 meter og 38 centimeter.
Der var også konkurrencer i arm pull, men de grønlandske deltagere nåede ikke medaljekampe i den disciplin.
Læs artikler om Arctic Winter Games her