Årsrapport fra Økonomisk Råd

GA: Reformer eller forværring af økonomisk krise

Økonomisk Råds nye årsrapport flugter, hvad Grønlands Arbejdsgiverforening har forlangt mange gange

GA-direktør Brian Buus Pedersen
Offentliggjort

Som omtalt i flere artikler her på hjemmesiden er Økonomisk Råds ’Grønlands Økonomi 2014’ en rapport, hvori der med al tydelighed fremgår, at kampen mod landets dårlige økonomi og høje arbejdsløshed skal tages ved hjælp af reformer.

- Reformer til at understøtte en erhvervsudvikling og reformer for at løse velfærdssamfundets finansieringsproblemer er ikke modsætninger, men hænger sammen, som Økonomisk Råd pointerer.

Ifølge Økonomisk Råd er der ingen tegn på nogen permanent bedring af økonomien, og rådet påpeger, at uden nye erhvervsinitiativer er udsigterne meget dystre. Økonomien er meget sårbar og meget afhængig af mulighederne og prisudviklingen inden for fiskeriet.

Læs: Økonomisk Råd: Lang udsigt til en selvbærende økonomi

Efterlyser handlinger
- Hvis den kommende TAC for rejer, som vi ikke kender endnu, derudover reduceres markant, er udsigterne for 2015 endda endnu mere dyster, end Økonomisk Råd forventer, vurderer direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Brian Buus Pedersen.

- Rådet betoner klart, at det er et alarmerende problem, at der efter fire år med selvstyre endnu ikke er indledt en konkret reformproces eller fremlagt politiske bud på de løsninger, der skal bringe Grønland ud af den aktuelle økonomiske krise og løse de strukturelle problemer, landet står midt i, med henblik på at understøtte målet om en selvbærende økonomi, anfører Brian Buus Pedersen i en kommentar til Økonomisk Råds årsrapport, som mandag blev præsenteret i Nuuk.

Læs: Økonomisk Råd: Højst udsigt til en beskeden økonomisk fremgang

Læs: Økonomisk Råd: Boligpolitikken er dyr og når ikke sine mål

GA er 'helt enig' med Økonomisk Råd:

- Reforminitiativerne er udeblevet, og i mellemtiden er behovet blevet endnu større, konstaterer Brian Buus Pedersen, der også støtter Økonomisk Råds kritik af, at der mangler en sammenhængende boligpolitik, der kan besvare, hvordan Grønlands massive mangel på boliger og den fortsatte forringelse af den eksisterende boligmasse bliver løst.

Powered by Labrador CMS