udligningsreform

GA i Nuuk: Er du gået i politisk panik, Vittus?

Nuuk Arbejdsgiverforening undrer sig over naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq i forbindelse med farcen om udligningsreformen

Naalakkersuisoq for finanser og indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq fra Siumut fanget i et muntert øjeblik med naalakkersuisoq for sundhed og infrastruktur Steen Lynge fra Atassut

- Er Vittus Qujaukitsoqs forslag til en kommunal udligningsreform udtryk for en fair national fordelingspolitik, eller er der tale om endnu en stemmeorienteret panikløsning, der reelt vil øge Grønlands økonomiske og sociale udfordringer?

Sådan lyder det spørgende fra Grønlands Arbejdsgiverforenings lokalforening i Nuuk, kaldet Nuuk Arbejdsgiverforening.

Det sker, efter at naalakkersuisoq for finanser og indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq fra Siumut har bøjet sig for flere måneders massiv kritik i forbindelse med den udskældte udligningsordning og bloktilskudsaftale, som lægger op til en markant ændring af den økonomiske støtte fra landskassen til kommunerne.

Læs: Vittus bøjer sig og foreslår midlertidig udligningsreform

Læs: Asii glæder sig over kovending – men advarer igen

Men nu lægger Qujaukitsoq i stedet op til en midlertidig udligningsreform gældende for næste år, hvilket han drøfter i dag, tirsdag, på et møde i Ilulissat sammen med landets fire borgmestre og Kanukoka. Naalakkersuisoq for finanser har her kort tid inden vedtagelsen af udligningsreformen erkendt, at der er for stor usikkerhed om konsekvenserne, hvis reformen bliver vedtaget som i det hidtidige forslag.

Forkert opfattelse af byforhold
- Det er en misforståelse at betragte Grønlands hovedstad og landets øvrige byer som hinandens modsætninger. De er hinandens forudsætninger. Det skader derfor hele Grønland, hvis væksten i Nuuk bremses mere op end det i forvejen er sket, påpeger Nuuk Arbejdsgiverforening i et indlæg.

Og videre:

- Den kommunale udligning har til formål at udligne forskelle i udgiftsbehov og beskatningsgrundlag mellem kommunerne for at sikre et mere ensartet forhold mellem skatteniveau og serviceniveau. I Nuuk Arbejdsgiverforening er vi ikke modstandere af en fair fordeling af bloktilskuddet til kommunerne og er naturligvis indstillet på at bidrage til en udligningsordning. Men det skal være en udligningsordning baseret på gennemtænkte og bæredygtige analyser, og det kræver mere end at slå den nationaløkonomiske automatpilot til.

Læs: Herman: Jeg vil have mere udligning end Vittus' forslag

Læs: Justus: Nuuk vil klare sig - Østgrønland får det værst

Læs: Siumut-politikere: Drop ny udligningsordning

Ikke flere økonomiske panikløsninge r
Nuuk Arbejdsgiverforening fremhæver nødvendigheden med stabilitet i kommunerne for at kunne tiltrække regionale og lokale investeringer.

- Vi opfordrer derfor til, at der forhandles bredt i det politiske system, så alle parter får mulighed for at påvirke beslutningerne mod en bæredygtig udvikling, der gavner hele landet. Grønland har desperat brug for en langsigtet politik præget af overblik, og ikke flere økonomiske panikløsninger, skriver Nuuk Arbejdsgiverforening, der spørger Vittus Qujaukitsoq, 'om han har økonomisk overblik eller er gået i politisk panik'.

Powered by Labrador CMS